Call for Papers
Da vores gamle forening fylder 100 år i 2017, indbød vi til at idemøde efter sidste generalforsamling, så vi kunne overveje, hvordan vi skulle markere jubilæet. Der kom flere ideer, som blev diskuteret, før vi i arbejdsgruppen valgte at støtte et forslag om at udgive en bog. Forslaget gik ud på at indhente bidrag fra førende interessenter og eksperter til en antologi om digital forvaltning og arkiver.
Det er vores håb, at bogen vil tage tråden op fra vore tidligere udgivelse At vogte kulturarven eller at slette alle spor, og markere 100-året på behørig vis.
Har du lyst til at bidrage til antologien, der efter planen skal udkomme i efteråret 2017, så kontakt redaktionsgruppen hurtigst muligt, og senest 15. oktober.
Efterårsprogram 2016
Efterårets program er endnu ikke faldet endeligt på plads og vi håber fortsat at der kan komme et arrangement inden halvdagsseminaret i oktober.
Lige så snart der er nye oplysninger skal de nok blive sat på hjemmesiden og medlemmerne orienteret via mail. Vil du gerne på vores mailingliste eller har du skiftet e-mail adresse så kontakt os via arkivforeningen@gmail.com
Halvdagsseminar om konservering
Efterårets program er lige ved at være klar, men vi kan allerede nu fortælle at der er planlagt et halvdagsseminar om fysisk og digital konservering.
Det vil blive afholdt torsdag d. 27. oktober kl. 13-16 i Rigsarkivets Harsdorffsal.
Efterårets program kommer på vores hjemmeside lige så snart de sidste detaljer er faldet på plads.
Link til vores side om seminaret ->
Sommerudflugt 2016
Sommerudflugt til Frederiksborg Slot
Søndag d. 19. Juni 2016
Mødested: Københavns Hovedbanegård kl. 8.50 ved nedgangen til s-togslinjerne.
Ønsker du at mødes direkte på Frederiksborg Slot, så skriv det i din tilmelding.
Vi tager i år til Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot i Hillerød.
I maj blev audienssalen på slottet genåbnet efter flere års restaureringsarbejde. Vi skal se salen og have en gennemgang af særudstillingen om audiens hos Christian V.
Efter at have set salen, går vi over i kirken, hvor Ronny Andersen, heraldisk konsulent ved Rigsarkivet og kongelig våbenmaler, vil fortælle om våbenskjoldene, som er ophængt der. Kirken fungerer som ridderkapel for Ordenskapitlet, og indhenter våbenskjolde fra de danske ridderordener Elefantordenen og Dannebrogsordenen.
Efter at have besøgt ridderkapellet går vi i slotshaven, hvor vi spiser en let frokost.
Arkivforeningen fylder 100 år i 2017
Siden stiftelsen i 1917 har foreningen været et diskussionssted for arkivarer, historikere og andre med interesse for bevaringen af kilderne til Danmarks fortid.
Arkivmiljøet i Danmark inkluderer offentlige og private arkiver, professionelle, frivillige, forskere og brugere, eksperter i gamle papirer og nye data, samt mange andre.
Til næste år vil vi gerne markere 100-året på en måde, der inkluderer så mange som muligt fra den danske arkivverden.
Vi vil derfor gerne invitere alle medlemmer og andre arkiv-interessenter til at sende forslag og ideer til os, så vi sammen kan finde den bedste måde fejre foreningen på. Desuden vil vi holde et arbejdsgruppemøde for interesserede, der ønsker at medvirke til at finde den bedste ide, og udføre den i praksis.
Næste arrangement og årets generalforsamling
Digitale bevaringsprocesser
v./Ph.d.-stipendiat Marianne Paasch, Aalborg Universitet
Tirsdag d. 26. april 2016, kl. 17.00
Rigsarkivet, Kalvebod Brygge 34, København V
Efterfølgende generalforsamling
Aftenens program:
kl.17: foredrag ved ph.d.-studerende Marianne Paasch, Aalborg Universitet
kl. 18.15: fælles spisning
kl. 18.45 ordinær generalforsamling
Marianne Paaschs foredrag handler om digitale bevaringsprocesser:
Hvordan digitaliseringen af information påvirker arkivdannelsen hos arkivskaber.
Arkivdannelse – hvad gemmes og på hvilke måder – er en funktion af samspillet mellem menneskelige, administrative og systemiske faktorer, der påvirker kommunale forvaltningers skabelse af information og midlertidige arkiver (administrative arkiver) til brug i deres virke i dag.
Som følge af digitaliseringen af information er det skel og den kronologiske rækkefølge, som tidligere eksisterede imellem arbejdsgange i forvaltningen (arkivskabelsen) og den senere bevarings- og kassationsproces, hvor arkiverne blev ordnet af arkivarer med henblik på bevaring for eftertiden, smeltet sammen, og bevaringsprocessen er i dag nødsaget til at være en integreret del af arkivdannelsen
Sagt på en anden måde: der skal tænkes bevaring også før informationerne er skabt.
Næste arrangement
Arkivbesøg hos Filmarkivet
Onsdag d. 30. marts 2016, kl. 17.00 – 18.45
Naverland 13, 2600 Glostrup
NB. Vi mødes kl. 16.30 på Glostrup Station, hvor der arrangeres transport ud til Naverland 13.
Hvis I kommer i bil og har mulighed for at tage en ekstra eller to med, må I meget gerne oplyse om det ved tilmeldingen.
DFI – Filmarkivet er det nationale filmarkiv som har til ansvar at indsamle, bevare og formidle den danske filmarv som beskrevet i Filmloven.
Arkivet rummer i dag over 50.000 filmtitler, hvoraf lidt over halvdelen er danske film. Filmarkivet indsamler ikke private filmoptagelser, men indsamler film som har “almen” interesse for befolkningen.
Siden 2013 har arkivet også været et digitalt Filmarkiv, således at arkivet forsvarligt kan bevare digitaliserede film som digitalt fødte film for eftertiden.
Filmarkivet varetager pligtaflevering af offentligt foreviste film.
De næste år står filmarkivet over for en mere intensiv digitalisering af film, her iberegnet en udvidelse af www.danmarkpaafilm.dk med endnu flere filmklip.
Næste arrangement
Nyt om Dansk Vestindien
v./arkivar og seniorforsker Erik Gøbel, Rigsarkivet
Torsdag d. 25. februar 2016, kl. 17.00
Rigsarkivet, Harsdorffsalen, Tøjhusgade 1, København K
I Rigsarkivet arbejdes der for tiden på at scanne og tilgængeliggøre 1,2 hyldekilometer vestindiske arkivalier på hjemmesiden http://www.virgin-islands-history.org.
Erik Gøbel vil fortælle om dette projekt og om de spændende forskningsresultater, som han har frembragt i to nye bøger om kolonien og slavehandelen.
Desuden vil han orientere om de forskellige tiltag der planlægges i forbindelse med 100-året for salget af Dansk Vestindien til USA i 1917.
Kulturministerens videohilsen til arkivkonferencen i 2015
Ved efterårets arkivkonference arkivudfordringer i det 21. århundrede sendte Kulturminister Bertel Haarder en videohilsen, som nu kan ses på nettet ->.
Næste arrangement
Uncertain Archives
v./Post. doc. Nanna Bonde Thylstrup, Københavns Universitet
Tirsdag d. 26. januar 2016, kl. 17.00
OBS: Frederiksberg Rådhus, (lokaleoplysninger kommer snarest)
Nanna Bonde Thylstrup fortæller om projektet Uncertain Archives – et forskningsnetværk på KUs Institut for Kunst- og Kulturvidenskab.
En af Uncertain Archives’ angrebsvinkler er at behandle moderne, digital dataophobning ud fra kulturhistoriske arkivteorier. Den umage sammensætning giver nye, spændende indsigter.