Arkivforeningens generalforsamling 2020

Torsdag d. 8. oktober 2020, kl 17.00
Rigsarkivet, Harsdorffsalen, Tøjhusgade 1, 1214 KBH K

I lyset af den aktuelle COVID-19-situation har bestyrelsen hidtil besluttet, at det ikke ville være forsvarligt at afholde fysiske møder.
Der holder vi fast i – og planlægger at afholde nogle virtuelle oplæg i løbet af efteråret i stedet.

Men vi kommer ikke uden om at afholde den generalforsamling, som vi har udskudt siden foråret.

Læs resten af indlægget…

Forårsæson 2020

Som følge af den aktuelle situation med coronavirus/COVID-19 kan vi ikke afholde resten af forårets program som planlagt, det gælder også vores årlige generalforsamling som vi desværre må udsætte til senere.

Når vi ved hvornår vi kan komme til at afholde generalforsamling, vil vi selvfølgelig orientere om det.

Du kan følge med i myndigheders informationer om coronavirus/COVID-19 på denne hjemmeside https://politi.dk/coronavirus-i-danmark ->

Dokumentation i en digital tid

Forside af bogen Dokumentation i en digital tid.Artiklerne fra Arkivforeningens jubilæumsbog “Dokumentation i en digital tid. ESDH, arkiver og god forvaltningsskik” kan nu hentes som pdf-dokumenter via vores hjemmeside.

Det er ganske gratis

Du finder dem her ->

Vil du gerne ejet et fysisk eksemplar af bogen, kan det også lade sig gøre.

 

 

 

Næste arrangement: Huskesedler fra glemmebogen 23. april 2019

Poul Duedahl, lektor, Aalborg Universitet
Tirsdag den 23. april 2019 kl. 17
Rigsarkivet, Kalvebod Brygge 34, 1560 København V
Efterfølgende generalforsamling kl. 19

Tirsdag den 23. april 2019 inviterer Arkivforeningen til foredrag med Poul Duedahl og efterfølgende generalforsamling.

Danmarkshistorier er en slags huskebøger. De fortæller om personer, steder og begivenheder, som forfatterne finder væsentlige, hvis man vil forstå det samfund, der blev resultatet. Resten ryger i glemmebogen. Opfindelser som gik galt, skrinlagte betragtningsmåder og fejlagtige beslutninger.

For det er jo – som man siger – sejrherren der skriver historien.

Men glemte mennesker kan sagtens få stemmen tilbage. Det kræver bare, at man hjælper dem lidt på vej og bladrer lidt i glemmebogen. Glemmebogen består af gamle indbundne bøger, tidsskrifter og aviser, som ingen længere læser og henviser til, og som samler støv rundt om i landets biblioteksmagasiner, fordi de er gået ud af brug.

Men faktisk består glemmebogen af et endnu mere omfattende kulturlag af utrykte dokumenter, hvor afdøde og glemte mennesker har sat sig spor. Gulnede papirer, der er indkapslet af mørket i syrefri æsker og placeret rundt om på landet arkiver, efterhånden som dokumenterne er gået på pension.

Duedahls nyeste bog, Velkommen på bagsiden – Danmarkshistorien på vrangen, har været indstillet Årets Historiske Bog og Weekendavisens Litteraturpris, og i foredraget giver han nogle fascinerende og tankevækkende eksempler på menneskeskæbner fra glemmebogens gemmer, der fortæller om, hvordan fortiden også var indrettet.

Efter foredraget er der mulighed for spisning og derefter afholdes den årlige generalforsamling.

Læs resten af indlægget…

Næste arrangement + generalforsamling: Inge Lehmann og jordens indre 24. april 2018

fotografi af Inge Lehmanns monument ved Københavns Universitet

Monumentet over Inge Lehmann ved Københavns Universitet.
Fotograferet af Lif L. Jacobsen

Arkivar Lif Lund Jacobsen, Rigsarkivet  
Tirsdag den 24. april 2018 kl. 17

Kalvebod Brygge 34, 1560 København V
Efterfølgende generalforsamling kl. 18.50

Danskeren Inge Lehmann (1888-1993) er internationalt anerkendt som seismologiens “Grand Old Lady” og var i mange år ansat ved Geodætisk Institut.

Hun stod bag flere vigtige opdagelser. I 1936 påviste hun således ud fra målinger af jordskælv, at jorden havde en indre kerne.

Inge Lehmann begyndte sin videnskabelige karriere på et tidspunkt, hvor kvindelige forskere var et særsyn, og kun i kraft af hendes talent og stor vedholdenhed lykkes det hende at få succes. 

Læs resten af indlægget…

Dokumentation i en digital tid – ESDH, arkiver og god forvaltningsskik

Arkivforeningens seneste bog Dokumentation i en digital tid – ESDH, arkiver og god forvaltningsskik, der udgives i anledning af Arkivforeningens 100-års-jubilæum, udkom torsdag den 23. november 2017.

På godt og ondt er der sket et hastigt skift fra traditionelle embedsmandsdyder til uhåndgribelige digitale kompetencer.

Artiklerne i denne antologi tager dette problem op og folder konsekvenserne ud.

Forfatterne diskuterer, hvordan den digitaliserede forvaltning forventes at journalisere, dokumentere og arkivere – og hvordan det foregår i virkeligheden?

Læs resten af indlægget…

Næste arrangement: Release-party og jubilæumsfest, 23/11 2017

Arkivforeningen 100 år, 1917 – 2017

Dokumentation i en digital tid – ESDH, arkiver og god forvaltningsskik
Release-party og jubilæumsfest

Torsdag d. 23. november 2017, kl. 17
Rigsarkivet, Harsdorff-salen, Tøjhusgade 1

Mød forfatterne og hør deres bud på nutidens arkivudfordringer.
Link til pdf med oplysninger om bog og arrangement ->

Program:

Kl. 17: Velkomst

Kl. 17.10: Oplæg fra: 
Malene Seifon og Tine Marcher, Devoteam
Jette Holmstrøm Kjellberg og Mette Hall-Andersen, Rigsarkivet
Christian Frederiksen, Guldborgsund Stadsarkiv
Rasmus Grunwald Falk og Simon Stidsing Hansen, Aalborg Stadsarkiv

Kl. 18.30: Champagne og udlevering af bogen til medlemmer

Kl. 19: Fælles spisning

Læs resten af indlægget…

Referat fra generalforsamlingen 2017

Nu kan du finde referat og bilag fra generalforsamlingen 2017

Link til siden med referater ->

Link til liste med bestyrelsens medlemmer ->

Billeder fra 3. maj 2017

I forbindelse med arrangementet og årets generalforsamling d. 3. maj 2017 markerede vi at det i år er 100 år siden foreningen blev stiftet.

Fotografier fra aftenen kan nu ses på foreningens Facebook-side ->

 

Næste arrangement: To historier om Nørrebros indvandringshistorie + generalforsamling 2017

To historier om Nørrebros indvandringshistorie

v/professor, dr.phil. Garbi Schmidt, Roskilde Universitet
Onsdag d. 3. maj 2017 kl. 17.00
Rigsarkivet, Harsdorffsalen, Tøjhusgade 1, København K
OBS: efterfølgende generalforsamling

Nørrebros indvandringshistorie strækker sig fra svenske tjenestepiger, russisk-jødiske flygtninge over tyske krigsflygtninge og tyrkiske og pakistanske gæstearbejdere til nutiden, hvor Nørrebro både fejres og fordømmes som Københavns fremmeste indvandrerkvarter.

– Hvilke roller har indvandrere spillet i kvarteret igennem tiden? Hvem var de, både som grupper og individer? Hvordan spillede indvandring sammen med den fortælling om Nørrebro, som er blevet udviklet og genskabt gennem tiden? I hvilke perioder har indvandrerne været synlige, og i hvilke perioder er de knapt blevet bemærket – selvom de har været der?

Garbi Schmidt har skrevet disputats om Nørrebros indvandringshistorie (1885-2010), og vil fortælle om sin brug af arkivalier i sit  arbejde.
Derudover vil hun fortælle om, hvordan hun brugte arkivmateriale i arbejdet med den historiske roman ’Ebba’, som omhandler København i perioden 1895-1919.
Der vil således også være fokus på arbejdet med to meget forskellige genrer (som dog kan inspirere hinanden), hvor arkiver kan give både stof og inspiration.

Læs resten af indlægget…

Næste indlæg »