Danske forfatterarkiver & generalforsamling 2022

ved lektor Anders Juhl Rasmussen (SDU) og seniorforsker Thomas Hvid Kromann (Det Kgl. Bibliotek), efterfulgt af Arkivforeningens generalforsamling

Mandag d. 20. juni 2022
Oplæg kl. 17-18.30.
Generalforsamling kl. 19-20
Stormgade 20, 5. sal, 1470 København K.

Med udgangspunkt i forskningsantologien Danske forfatterarkiver (Syddansk Universitetsforlag, 2021) vil bogens redaktører beskrive baggrunden for og sammenhænge i den litteraturvidenskabelige arkivforskning.

Anders Juhl Rasmussen vil knytte nogle kommentarer til den ’arkiviske vending’ inden for humanvidenskaberne og mere indgående diskutere forholdet mellem værk og arkiv hos de skønlitterære forfattere Peter Seeberg (”totalarkiv”) og Klaus Høeck (”antiarkiv”).

Thomas Hvid Kromann vil fortælle om en tredje forfatter, Morten Søndergaard, og dennes fysiske og digitale arkiver samt mere generelle procedurer omkring indlemmelse af nu- og fremtidens forfatterarkiver på Håndskriftsamlingen på Det Kgl. Bibliotek.

Samtidigt indkaldes til generalforsamling i Arkivforeningen med følgende dagsorden:

  1. Valg af dirigent og referent
  2. Formandens beretning
  3. Regnskab v. kasserer
  4. Budget samt fastsættelse af kontingent
  5. Indkomne forslag
  6. Valg til bestyrelsen
  7. Valg af revisor og revisorsuppleant
  8. Eventuelt.
Læs resten af indlægget…