Næste arrangement + generalforsamling 2018: Inge Lehmann og jordens indre, d. 24/4 2018
Inge Lehmann og jordens indre
Monumentet over Inge Lehmann ved Københavns Universitet.
Fotograferet af Lif L. Jacobsen
v/ arkivar Lif Lund Jacobsen, Rigsarkivet
tirsdag d. 24. april 2018, kl. 17
Rigsarkivet, Kalvebod Brygge 34, København V
med efterfølgende generalforsamling kl. 18.50
Danskeren Inge Lehmann (1888 – 1993) er internationalt anerkendt som seismologiens ’Grand Old Lady’ og var i mange år ansat ved Geodætisk Institut.
Hun stod bag flere vigtige opdagelser.
I 1936 påviste hun således ud fra målinger af jordskælv, at jorden havde en indre kerne.
Inge Lehmann begyndte sin videnskabelige karriere på et tidspunkt, hvor kvindelige forskere var et særsyn, og kun i kraft af hendes talent og stor vedholdenhed lykkes det hende at få succes.
I løbet af hendes lange karriere ændrede seismologisk forskning sig fra at være en lille, isoleret disciplin til, under den Kolde Krig, at vokse sig til et stort forskningsfelt med mange politiske interesser, da det blev opdaget, at atomprøvesprængninger kunne detekteres via seismiske målinger. På den vestlige side af jerntæppet var det særligt USA, der investerede store summer i seismisk forskning og gjorde seismiske detektionsmetoder til grundstenen i atomprøvestop-forhandlingerne med Sovjetunionen. Inge Lehman blev tidligt under den kolde krig hentet til USA for at fortsætte sin banebrydende forskning, en forskning som hun i øvrigt fortsatte med indtil 90-års alderen.
Hendes liv illustrer de store karrieremæssige udfordringer, som tidlige kvindelige forskere mødte, men også den Kolde Krigs betydning for vores udforskning af jorden.
Lif Lund Jacobsen er forsker ved Rigsarkivet og skriver på en videnskabshistorisk bog om Inge Lehmann.
Næste arrangement: MIKADO-projektet, d. 27/2 2018
– Opsporing af sagsakter
v/ projektleder Bente Nielsen
Tirsdag den 27. februar 2018, kl. 17:00
Rigsarkivet, Kalvebod Brygge 34, København V
Barndomshistorien en vigtig del af vores selvforståelse og identitet, som definerer os som de mennesker vi er i dag. For tidligere anbragte er det ikke muligt at spørge til barndomshistorien i familien, fordi barndomsforløbet næsten altid handler om forældrenes omsorgssvigt, misbrug, psykisk sygdom og overgreb. Alt sammen emner der er tabubelagte og omgærdet af skyld og skam.
Hele eller dele af tidligere anbragtes historier befinder sig i de sagsakter, der er knyttet til deres anbringelse. Derfor skal historien søges i kommunerne og i de offentlige arkiver. Her befinder der sig fragmenter af deres tidligere liv og dermed nøglen til, at de kan få den indsigt, som de har så stærkt behov for. Indsigt kan give dem svar på mange uafklarede spørgsmål fra opvæksten om både dem selv og deres familieforhold og om årsagen til anbringelsen.
Dokumentation i en digital tid. ESDH, arkiver og god forvaltningsskik
Arkivforeningens nye bog “Dokumentation i en digital tid. ESDH, arkiver og god forvaltningsskik” udkom torsdag d. 23/11 2017
Bogen koster 200,- inkl. forsendelse og kan bestilles ved mail til arkivforeningen@gmail.com
Den perfekte gave til jul!
Forsiden på årets julegave
Indhold:
- Peter Damgaard, formand for Arkivforeningen: Dokumentation i en digital tid
- Asbjørn Hellum: Arkiverne i samfundet
Kvalitetssikring i et myndighedsperspektiv
- Malene Seifon og Tine Marcher: Digitalisering og decentralisering: hvad gik galt med datakvaliteten?
- Henriette Spang Sørensen og Jørgen Dieckmann Rasmussen: Fra postliste til åben adgang til emnesager – erfaringer fra Esbjerg Kommune
Arkivernes rolle – udfordringer og muligheder
- Jette Holmstrøm Kjellberg og Mette Hall-Andersen: Kvalitetssikring – i hvilken grad bør arkiverne styre
myndighedernes digitale sagsdannelse? - Christian Frederiksen: Fra ”dead man walking” til ”alive and kicking”: narrativ ledelsesstrategi
for kommunearkiver i den digitaliserede forvaltning - Rasmus Grunwald Falk og Simon Stidsing Hansen: Digitale arkivalier: fra sorte bokse til big data
Retssikkerhed og persondatabeskyttelse
- Johan Busse: Digitaliseringens betydning for retssikkerheden nu og fremadrettet
- Birgit Kleis: Persondatalov, arkivlov og databeskyttelsesforordning: Persondatabeskyttelse før og efter den 25. maj 2018
Redaktionen: God dokumentation – hvad skal vi med den, og hvem har ansvaret?
Næste arrangement: Release-party og jubilæumsfest, 23/11 2017
Arkivforeningen 100 år, 1917 – 2017
Dokumentation i en digital tid – ESDH, arkiver og god forvaltningsskik
Release-party og jubilæumsfest
Torsdag d. 23. november 2017, kl. 17
Rigsarkivet, Harsdorff-salen, Tøjhusgade 1
Mød forfatterne og hør deres bud på nutidens arkivudfordringer.
Link til pdf med oplysninger om bog og arrangement ->
Program:
Kl. 17: Velkomst
Kl. 17.10: Oplæg fra:
Malene Seifon og Tine Marcher, Devoteam
Jette Holmstrøm Kjellberg og Mette Hall-Andersen, Rigsarkivet
Christian Frederiksen, Guldborgsund Stadsarkiv
Rasmus Grunwald Falk og Simon Stidsing Hansen, Aalborg Stadsarkiv
Kl. 18.30: Champagne og udlevering af bogen til medlemmer
Kl. 19: Fælles spisning
Næste arrangement: Besøg hos Folketingets Arkiv og Bibliotek, d. 25/10 2017
Onsdag d. 25. oktober 2017, kl. 16.50-18.00
Christiansborg, Besøgsindgangen i Rigsdagsgården
Deltagerantal: max 20 personer
Folketingets Arkiv, som hører under Folketingets Bibliotek, rummer materiale tilbage til Den Grundlovgivende Rigsforsamling.
Arkivet har et righoldigt materiale ikke alene om Rigsdagens og Folketingets arbejde, men også om dansk historie.
Grundlovene er udfærdiget i 2 eksemplarer, hvoraf det ene ligger i Rigsarkivet og det andet opbevares af Folketingets Arkiv.
De Kongelige forsikringsakter, som er kongehusets underskrifter på at de vil overholde grundloven, ligger i en jernkiste på bibliotekets læsesal.
Vi starter besøget kl. 17.00 med et oplæg om arkivets historie, herefter vil vi få en rundvisning i selve arkivet.
Næste arrangement: Besøg hos Den Arnamagnæanske (håndskrift)samling
Onsdag d. 13. September 2017, kl. 16:00 – 17:30
Njalsgade 136, 2. sal, 2300 København S
OBS: Vi mødes kl. 15:50 foran indgangen til nr. 136
Det Arnamagnæanske Institut har en helt særlig samling af gammelnordiske håndskrifter. Samlingen består af ca. 3.000 håndskrifter hvoraf ca. 1.400 findes i København, mens resten er udleveret til Island. Håndskriftsamlingen blev i 2009 optaget på UNESCOs Memory of the World Register.
Den Arnamagnæanske Samling er opkaldt efter dens grundlægger, den islandske filolog og historiker Árni Magnússon (latiniseret Arnas Magnæus, på dansk Arne Magnusson). Kort inden sin død i 1730 testamenterede Árni sin samling af håndskrifter, trykte bøger samt sin formue til Københavns Universitet hvor han var professor i danske antikviteter.
Udover en rundvisning i håndskriftssamlingen skal vi også se det tilhørende konserveringsværksted.
Efterårsprogram 2017
Efterårets program er ved at falde på plads, men vi kan allerede nu se frem til besøg i Den Arnamagnæanske Samling til september og hos Folketingets Bibliotek og arkiv d. 25. oktober, inden vi til november kan præsentere foreningens jubilæumsbog.
Referat fra generalforsamlingen 2017
Nu kan du finde referat og bilag fra generalforsamlingen 2017
Link til siden med referater ->
Link til liste med bestyrelsens medlemmer ->
Fotos fra årets sommerudflugt
Fotos fra årets sommerudflugt til Landbohøjskolen kan nu ses på vores Facebook-side ->
Sommerudflugt 2017: Landbohøjskolen
Søndag d. 11. juni 2017, kl. 9.50
Dyrlægevej 10, 1870 Frederiksberg C.
Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole
Vi starter dagen på Landbohøjskolens bibliotek, hvor bibliotekar Knud Høgsberg vil vise os nogle af bibliotekets mange skatte.
Efter at have opholdt os indendørs håber vi på godt vejr, da vi fortsætter med en rundtur i Landbohøjskolens levende bibliotek; haven. Gartner Lars Birck vil fortælle os om havens historie og vise os nogle af de planter, der aktuelt er med blomst.
Når vi er færdig med rundturen, kan vi forsat nyde de smukke omgivelser ved at indtage en frokost i Café Væksthuset; en studenterdrevet café, der har til huse i haven.