Næste arrangement: Digitalisering af fotosamlinger 29. november 2018
Signe Trolle Gronemann, Københavns Stadsarkiv
Tova Stärn, Malmö Stadsarkiv
Torsdag den 29. november 2018 kl. 17
Harsdorff-salen, Rigsarkivet, Tøjhusgade 1, 1218 København K
Torsdag den 29. november 2018 inviterer Arkivforeningen til et gå-hjem-arrangement om digitalisering af fotosamlinger.
Signe Trolle Gronemann fra København og Tove Stärn fra Malmö vil fortælle om overvejelser og udfordringer i forbindelse med at skabe digital adgang til fotosamlinger på hhenholdsvis Københavns Stadsarkiv og Malmö Stadsarkiv.
Begge arkiver har lanceret ambitiøse portaler på internettet til historiske fotos, og opgaven er blevet grebet forskelligt an.
Se mere på www.kbhbilleder.dk og malmo.se/bildarkivet.
Efter oplæggene er der mulighed for diskussion og spisning.
Øverste chef til Rigsarkivet er fundet
Kulturminister Mette Bock har i dag udnævnt Anne-Sofie Jensen til ny rigsarkivar. Anne-Sofie Jensen, der kommer fra en stilling som vicedirektør i Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, skal nu stå i spidsen for 1000 års dokumentation af Danmarkshistorien og 220 medarbejdere på Rigsarkivet.
Den nye rigsarkivar skal ifølge kulturministeren være “i stand til at fortsætte udviklingen af Rigsarkivet som relevant vidensbank for borgerne, forskerne og de studerende” og “videreudvikle Rigsarkivet og bl.a. igennem digitalisering gøre Rigsarkivet endnu mere tilgængeligt for borgerne.”
Tilmelding til årets konference
Tilmeldingsfristen til årets konference er rykket til fredag 19. oktober 2018.
Temaet for årets konference er forskellige perspektiver på tidligere danske territorier i Nordatlanten og deres historiske dokumenter, som findes i danske arkiver. Vi stiller således skarpt på arkivalske principper versus national identitetsdannelse og individets behov for at forstå egen historie og spørger os selv: hvad er arkivernes rolle?
Næste arrangement er årets konference 24. oktober 2018
Koloni, rigsfællesskab, overherredømme
– Nordatlantiske territorier i danske arkiver
Onsdag den 24. oktober 2018 kl. 9-16
Kulturhuset Islands Brygge
Islands Brygge 18, 2300 København S
Temaet for dette års arkivkonference er forskellige perspektiver på tidligere danske territorier i Nordatlanten og deres historiske dokumenter, som findes i danske arkiver. Vi stiller således skarpt på arkivalske principper versus national identitetsdannelse og individets behov for at forstå egen historie og spørger os selv:
Hvad er arkivernes rolle?