Sommerudflugt 2016
Sommerudflugt til Frederiksborg Slot
Søndag d. 19. Juni 2016
Mødested: Københavns Hovedbanegård kl. 8.50 ved nedgangen til s-togslinjerne.
Ønsker du at mødes direkte på Frederiksborg Slot, så skriv det i din tilmelding.
Vi tager i år til Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot i Hillerød.
I maj blev audienssalen på slottet genåbnet efter flere års restaureringsarbejde. Vi skal se salen og have en gennemgang af særudstillingen om audiens hos Christian V.
Efter at have set salen, går vi over i kirken, hvor Ronny Andersen, heraldisk konsulent ved Rigsarkivet og kongelig våbenmaler, vil fortælle om våbenskjoldene, som er ophængt der. Kirken fungerer som ridderkapel for Ordenskapitlet, og indhenter våbenskjolde fra de danske ridderordener Elefantordenen og Dannebrogsordenen.
Efter at have besøgt ridderkapellet går vi i slotshaven, hvor vi spiser en let frokost.
Praktiske oplysninger:
Det er en søndag og vi mødes tidligt! Kl. 8.50 på Københavns Hovedbanegård, ved nedgangen til s-togslinjerne.
Vi tager s-tog linje A kl. 9.03 til Hillerød.
Man skal selv sørge for billet til toget.
Fra Hillerød Station går vi ca. 2 km til Frederiksborg Slot, hvor vi starter rundvisningen i audienssalen ca. 10.15.
Efter at have set audienssalen og ridderkapellet spiser vi frokost på Cafe Havehuset ca. 12.30.
Pris: 110 kr. for medlemmer. Ikke-medlemmer: 210 kr.
(dækker indmelding i foreningen og betaling for udflugten).
Prisen dækker IKKE transporten fra København til Hillerød.
Prisen inkluderer entre til slottet, rundvisning og frokost uden drikkevarer i Cafe Havehuset.
Tilmelding
Tilmelding sker ved at sende en mail til arkivforeningen@gmail.com og senest 16. juni overføre 110 kr. pr. medlem på foreningens konto, reg. 7650, kontonummer 2312333.
Husk at angive dit navn på indbetalingen. Pga. bordbestilling kan vi ikke returnere penge ved afmelding efter 16. juni.