2021
Foreningens program 2021
Webinar om Rigsarkivets erfaringer med egenaccess
Over 13.000 borgere benyttet sig af ordningen – alene på Rigsarkivet.
Tirsdag den 6. april 2021, kl. 15-16
Microsoft Teams
Egenaccess er det nye store dyr i arkivverdenen. Efter at den nye § 39b trådte i kraft den 1. januar 2021 har over 13.000 borgere benyttet sig af ordningen – alene på Rigsarkivet.
Men hvad er det, de ønsker indsigt i, og hvordan skal sagerne behandles? Det er spørgsmål, som fylder rigtig meget på Rigsarkivet lige nu og formodentlig også rundt om på stadsarkiverne.
På webinaret skal vi se på, hvad egenaccess sagsbehandlingsmæssigt set er for en størrelse, og hvilke ligheder og forskelle, der er mellem indsigt efter arkivlovens § 30 (“gammeldags adgang”), 39b (egenaccess) og de forskellige andre muligheder for indsigt med hjemmel i f.eks. persondataloven, retsplejeloven, sundhedsloven, barneloven osv.
Vi skal også høre om, hvad Rigsarkivet har gjort og vil gøre på det praktiske plan for at håndtere udfordringerne med de mange sager.
REGAN Vest bunkeren – webinar
Tirsdag d. 20. april 2021, kl. 14-15
Microsoft Teams
REGAN Vest, eller Regeringsanlæg Vestdanmark som anlægget egentlig hedder, var en hemmelig atomsikret bunker på 5500 kvm, der blev bygget under Den Kolde Krig.
Bunkerens formål var at huse regeringen og kongehuset, hvis krigen skulle blive varm.
Museumsinspektør Ulla Egeskov vil i webinaret fortælle om bunkerens historie, hvordan kilder og bygningstegninger indgår i museets daglige arbejde frem mod en åbning af det kommende Koldkrigsmuseet REGAN Vest.
Webinar om registrering af arkivalier
Hvordan og hvorfor kan og skal vi samarbejde om registrering af arkivalier på tværs af sektorer og arkiver i Danmark og Norden?
Fredag den 25. juni 2021 kl. 10.30-12.00
Microsoft Teams
Hvordan og hvorfor kan og skal vi samarbejde om registrering af arkivalier på tværs af sektorer og arkiver i Danmark og Norden?
Hvordan registrerer vi arkivalier mest hensigtsmæssigt?
Hvad er behovene for arkivarer, borgere og den offentlige administration?
Hvad har vi gjort os af erfaringer, og i hvilken retning skal vi gå?
I bestyrelsen og blandt Arkivforeningens medlemmer og interessenter har vi i en rum tid talt om muligheder og udfordringer ved registrering af arkivalier og de potentielle gevinster ved at konsolidere en fælles forståelse for, standardisering og evt. systemunderstøttelse af opgaven på tværs af sektorer og arkiver i Danmark/Norden.
Derfor byder vi i første omgang på et webinar, hvor hhv. Aarhus Stadsarkiv og Asta-stiftelsen fra Norge har været så venlige at fortælle, hvordan de har grebet det an, og hvilke gevinster de har høstet.
Rundvisning i Rigsarkivets nyindrettede lokaler på Kalvebod Brygge & Generalforsamling
Tirsdag d. 26. oktober kl. 17
Kalvebod Brygge 34
Efter vores online-møder i foråret er situationen som bekendt den, at vi igen kan afholde fysiske arrangementer.
I bestyrelsen har vi derfor planlagt vores første post-coronale arrangement, som bliver en rundvisning i Rigsarkivets nyindrettede lokaler.
Efter mange år på Slotsholmen er Rigsarkivet flyttet til Kalvebod Brygge. Jan Pedersen fra Rigsarkivet vil fortælle om flytningen og vise rundt i magasiner og lokaler.
kl. 19 afholder vi den generalforsamling, som vi ikke kunne afholde i foråret.
The Royal College of Surgeons of England – Webinar
Torsdag d. 25. november 2021, kl. 15.00
Microsoft Teams
The Royal College of Surgeons of England is an independent professional body and registered charity that regulates surgery and dentistry in England and Wales. Since its foundation in 1800, the College has played a major role in the teaching and examination of surgeons.
It also hosts the Hunterian Museum of anatomical and pathological specimens. RCS Archives holds the College’s own records, the records of the Hunterian Museum, and collected material relating to advances in surgery and Fellows of the College.
Victoria Rea (Archives Manager) will talk about why and how the RCS England archive collections have developed since 1800 and the current legal framework for managing both private and public records.
She will discuss the legal and ethical issues around the sensitive medical records in the collection and how the College makes them available for research.
Saffron Mackay (Assistant Archivist) will talk about the users of RCS Archives. Who are they and what are their research interests? Saffron will highlight the surprising range of subjects that are covered in the RCS collections, beyond surgery.
She will also outline how the College plans to increase use of its archive collections in the digital age.
Read an introduction to RCS Archives’ collections here .
Oplæg om Danske forfatterarkiver
– AFLYST !
v/ lektor Anders Juhl Rasmussen (SDU) og seniorforsker Thomas Hvid Kromann (Det Kgl. Bibliotek)Torsdag d. 16. december kl. 17
Københavns Stadsarkiv, Stormgade 20, 5. sal
Med udgangspunkt i forskningsantologien Danske forfatterarkiver (Syddansk Universitetsforlag, 2021) vil bogens redaktører beskrive baggrunden for og sammenhænge i den litteraturvidenskabelige arkivforskning.
Anders Juhl Rasmussen vil knytte nogle kommentarer til den ’arkiviske vending’ inden for humanvidenskaberne og mere indgående diskutere forholdet mellem værk og arkiv hos de skønlitterære forfattere Peter Seeberg (”totalarkiv”) og Klaus Høeck (”antiarkiv”).
Thomas Hvid Kromann vil fortælle om en tredje forfatter, Morten Søndergaard, og dennes fysiske og digitale arkiver samt mere generelle procedurer omkring indlemmelse af nu- og fremtidens forfatterarkiver på Håndskriftsamlingen på Det Kgl. Bibliotek.