Næste arrangement og årets generalforsamling
Da krigen var forbi
v/ adjunkt Sofie Lene Bak, Københavns Universitet
Onsdag den 22. april 2015, kl. 17-19
Rigsarkivet, Kalvebod Brygge 34.
med efterfølgende Generalforsamling kl. 19.00
Redningen af de danske jøder i oktober 1943 er en af de mest fejrede begivenheder i Danmarks historie. Men historien har oftest været fortalt fra redningsmændenes synsvinkel, mens jøderne selv forsvinder ud af Danmarkshistorien det øjeblik, de krydsede den nationale grænse – i sikkerhed i det neutrale Sverige eller som deporterede i koncentrationslejren Theresienstadt. Samtidigt er den vanskelige overgang mellem krig og fred i Danmark efter befrielsen i 1945 stort set uudforsket. Hvad sker der, hvis fokus i stedet rettes mod jødernes egne oplevelser? Og punktummet for historien rykkes, så den også omfatter den virkelighed, som mødte de danske jøder, da de festklædte vendte hjem til Danmark i sommeren 1945?
Sofie Lene Bak, Adjunkt ved Saxo-instituttet, Københavns Universitet, fortæller om sit mangeårige arbejde med de danske jøders vilkår og skæbne før, under og efter Holocaust og om arkivmaterialets mangfoldige overraskelser.
Generelforsamling 2015
kl. 19- ca. 20:
Generalforsamling med følgende dagsorden:
1. Valg af dirigent
2. Valg af referent
3. Bestyrelsens beretning v. formanden
4. Årsregnskab v. kassereren
5. Budget, herunder fastsættelse af kontingent
6. Beslutning om antallet af bestyrelsesmedlemmer (jf. vedtægternes §9)
7. Valg af bestyrelse og suppleanter
8. Valg af revisor og revisorsuppleanter
9. Eventuelt
Eventuelle forslag eller tilføjelser til dagsordenen skal indsendes til formanden (mail peter_damgaard@icloud.com) senest en uge før generalforsamlingen.
Praktiske oplysninger
Arrangementet er gratis for foreningens medlemmer.
For ikke-medlemmer koster arrangementet 30 kroner.
Pris pr. kuvert kr. 50. Deltagelse i spisning bedes oplyst ved tilmelding.
Deltagere, der hverken har hjemme på Amager eller Sjælland, betaler dog ikke for spisning (kuvert).
Tilmeldingsfrist
Tilmeldingsfrist er senest mandag den 20. april 2015 kl. 12:00.
(Tilmelding til spisning er bindende efter dette tidspunkt)
Tilmelding til
Peter Damgaard
Tlf.: 20 25 47 62
e-mail: peter_damgaard@icloud.com