Næste arrangement og årets generalforsamling
Digitale bevaringsprocesser
v./Ph.d.-stipendiat Marianne Paasch, Aalborg Universitet
Tirsdag d. 26. april 2016, kl. 17.00
Rigsarkivet, Kalvebod Brygge 34, København V
Efterfølgende generalforsamling
Aftenens program:
kl.17: foredrag ved ph.d.-studerende Marianne Paasch, Aalborg Universitet
kl. 18.15: fælles spisning
kl. 18.45 ordinær generalforsamling
Marianne Paaschs foredrag handler om digitale bevaringsprocesser:
Hvordan digitaliseringen af information påvirker arkivdannelsen hos arkivskaber.
Arkivdannelse – hvad gemmes og på hvilke måder – er en funktion af samspillet mellem menneskelige, administrative og systemiske faktorer, der påvirker kommunale forvaltningers skabelse af information og midlertidige arkiver (administrative arkiver) til brug i deres virke i dag.
Som følge af digitaliseringen af information er det skel og den kronologiske rækkefølge, som tidligere eksisterede imellem arbejdsgange i forvaltningen (arkivskabelsen) og den senere bevarings- og kassationsproces, hvor arkiverne blev ordnet af arkivarer med henblik på bevaring for eftertiden, smeltet sammen, og bevaringsprocessen er i dag nødsaget til at være en integreret del af arkivdannelsen
Sagt på en anden måde: der skal tænkes bevaring også før informationerne er skabt.
Dagsorden for generalforsamling:
1. Valg af dirigent
2. valg af referent
3. Bestyrelsens beretning v. formand Peter Damgaard
4. Regnskab v. kasserer Mirjam Hvid
5. Budget, herunder vedtagelse af kontingent, v. kasserer Mirjam Hvid
6. Indkomne forslag
7. Spørgeskemaundersøgelse v. bestyrelsesmedlem Jens Worm Begtrup
8. Valg, herunder beslutning om antal af bestyrelsesmedlemmer, valg til bestyrelsen, valg af suppleanter samt valg af revisor og revisorsuppleant.
9. Eventuelt.
Forslag til generalforsamlingen skal være bestyrelsen i hænde senest en uge inden generalforsamlingen.
Praktiske oplysninger:
Arrangementet er gratis for foreningens medlemmer.
For ikke-medlemmer koster arrangementet 30 kroner.
Pris pr. kuvert kr. 50. Deltagelse i spisning bedes oplyst ved tilmelding.
Deltagere, der hverken har hjemme på Amager eller Sjælland, betaler dog ikke for spisning (kuvert).
Tilmeldingsfrist
Tilmeldingsfrist er senest søndag d. 24. april 2016 kl. 12:00
(tilmelding til spisning er bindende efter dette tidspunkt).
Tilmelding til
Peter Damgaard
tlf.nr.: 20 25 47 62
e-mail: arkivforeningen@gmail.com