Næste arrangement: Besøg hos Politimuseet, d. 24/5 2017

De fordømte – Forbrydelse og straf på De Vestindiske Øer

– Besøg hos Politimuseet

onsdag d. 24. maj 2017, kl. 17.00
Politimuseet, Fælledvej 20, 2200 København N
OBS: max. 30 deltagere

D. 24 maj inviterer Arkivforeningen på særrundvisning i Politimuseet nye udstilling ’De fordømte – forbrydelse og straf på De Vestindiske Øer’. 
Udstillingen stiller skarpt på 9 drabssager fra De Vestindiske Øer i perioden 1859-1917.  På baggrund af disse sager formidler udstillingen de komplekse og mere ukendte politimæssige forhold på øerne og giver samtidig et indblik i de retslige processer.   

Udstillingen bygger på en række unikke genstande fra nogle af den sene kolonitids mest omtalte drabssager.
Genstandene er under retssagerne transporteret fra Dansk Vestindien til Højesteret i København og er efterfølgende blevet opbevaret i politiets arkiver.

Læs mere om Politimuseet og udstillingen http://www.politimuseum.dk/

Praktiske oplysninger:

Arrangementet er gratis for foreningens medlemmer.
For ikke-medlemmer koster arrangementet 30 kroner.

Arrangementet er denne gang uden spisning, men efter rundvisningen finder vi en nærliggende café og nyder en kop kaffe eller en øl.

Tilmeldingsfrist

Der er plads til 30 deltagere, og sidste tilmeldingsfrist er tirsdag d. 23. maj 2017.

Tilmelding til

Caspar Christiansen 
e-mail: arkivforeningen@gmail.com
tlf.nr.: 38 21 21 53.