Næste arrangement

Werner Bests korrespondance 1942-45

v/John T. Lauridsen, dr.phil., forskningschef ved Det Kongelige Bibliotek
Tirsdag 27. november 2012 kl. 17
Sted: Harsdorffsalen, Rigsarkivet, Tøjhusgade 1, 1218 København K

I slutningen af september udkom den hidtil største kildeudgivelse til besættelsestiden, nemlig den tyske rigsbefuldmægtigede Werner Bests korrespondance med det tyske udenrigsministerium og en række andre institutioner i perioden 1942-45. Knap 3.000 dokumenter er gengivet og oversat i det ti bind store værk, der inklusiv bilag er på mere end 5.000 sider. Med værket bliver en stor del af den korrespondance genskabt, som Werner Best destruerede i april 1945. Hovedarkitekten bag det imponerende værk er forskningschef ved Det kongelige Bibliotek, dr.phil. John T. Lauridsen.

Han vil på dette foredrag fortælle om værkets 10-årige tilblivelsesproces og naturligvis om hovedpersonen – Werner Best.

Praktiske oplysninger

Arrangementet er gratis for foreningernes medlemmer. For ikke-medlemmer koster arrangementet 30 kroner.

Pris pr. kuvert kr. 50. Deltagelse i spisning bedes oplyst ved tilmelding. Deltagere vest for Storebælt og øst for Øresund betaler dog ikke for spisning (kuvert).

Tilmeldingsfrist

Tilmeldingsfrist er senest fredag 23. november 2012 kl. 12.00 (Tilmelding til spisning er bindende efter dette tidspunkt).

Tilmelding til

Lars Schreiber Pedersen, Frederiksberg Stadsarkiv
Tlf. 38212153
e-mail: lape02@frederiksberg.dk