Næste arrangement

I samarbejde med Statens Arkiver og Københavns Stadsarkiv inviterer Arkivforeningen dig hermed til et foredrag med professor Elizabeth Yakel, University of Michigan, med titlen:

Archives 2.0

Elizabeth Yakel har i en årrække forsket i arkivbrugernes adfærd og inddragelse, og vil på foredraget bl.a. fortælle om de ændrede relationer mellem arkiv, arkivar, samling og brugere. Hun vil herunder berøre de nye udfordringer, arkiverne står over for i web 2.0-tidsalderen. Yakel er inviteret til Danmark af Aalborg Universitet, hvor hun skal undervise på masteruddannelsen, MIR, (Master i Informations management og Record keeping) i København og på kandidatuddannelsen i informationsforvaltning i Aalborg. Hun holder desuden et åbent foredrag på Aalborg Stadsarkiv tirsdag 12. marts kl. 13-15. Yakel har heldigvis afsat tid i sit stramme program til også at holde ovennævnte foredrag på Rigsarkivet.

Praktiske oplysninger                            

Tid: Torsdag 14. marts, klokken 16:00

Sted: Harsdorffsalen, Rigsarkivet, Tøjhusgade 1, 1218 København K

Arrangementet er gratis for alle

Der vil ikke være spisning i forbindelse med dette foredrag.

 

Foredraget vil foregå på engelsk

Bemærk tidspunktet!

 

Tilmelding til

Lars Schreiber Pedersen, Frederiksberg Stadsarkiv
Tlf. 38212147
e-mail: lape02@frederiksberg.dk