Næste arrangement: “Professorer, studenter og polit.er” d. 27/2 2017
Professorer, studenter og polit.er
Om velfærdsstatens universitetspolitik 1950-1975
v/ arkivar og seniorforsker Else Hansen, Rigsarkivet
mandag d. 27. februar 2017, kl. 17.00
Rigsarkivet, Harsdorffsalen, Tøjhusgade 1, København K
Else Hansen, seniorforsker i Rigsarkivet, vil fortælle om sin nye bog “Professorer, studenter og polit.er. Om velfærdsstatens universitetspolitik 1950-1975”.
Else Hansen vil komme ind på, hvordan der også i 1950’erne var uro og utilfredshed på universiteterne, hvordan Det Økonomiske Sekretariat (Finansministeriet) med stærke meninger om universiteternes bidrag til samfundsudviklingen prægede universitetspolitikken op gennem 1960’erne, hvordan studenteroprøret prægede Styrelsesloven, og hvordan Styrelsesloven banede vejen for 1970’ernes Direktorat for de Videregående Uddannelser. Hendes analyse af de universitetspolitiske diskussioner sker på basis af arkivstudier af materiale, som ikke tidligere har været brugt i videnskabeligt arbejde.
Næste arrangement: arkivbesøg 12/1 2017
Besøg og foredrag hos Det Kongelige Bibliotek
– i Dansk Folkemindesamling og Håndskriftssamlingen
v./ Forskningsbibliotekarerne Lene Vinther Andersen og Anders Toftgaard, Det Kgl. Bibliotek
Torsdag d. 12. januar 2017, kl. 17-18:30
Søren Kierkegaards Plads 1, København
OBS: Vi mødes på Kirkebybroen (den hal, der danner bro mellem Den Sorte Diamant og Det Kongelige Biblioteks gamle bygning).
Forskningsbibliotekarerne Lene Vinther Andersen og Anders Toftgaard fortæller og viser os Folkemindesamlingen og Håndskriftsamlingen.
Arkivbesøg d. 16/1 2017
Besøg i Den Danske Frimurerorden
v./Rundviser Jan V. Jeppesen
Mandag d. 16. januar 2017, kl. 13.00-15.30
Blegdamsvej 23, 2100 København Ø
Mandag 16. januar 2017 er ny dato for rundvisning hos Den Danske Frimurerorden på Blegdamsvej 23 (efter aflysning 8. november 2016).
Vi kommer til at se logens arkiv, bibliotek og museum. Derudover kommer vi rundt i den del af huset, som er offentligt tilgængeligt.
Da arkivet er meget lille, bliver vi, når vi når dertil, delt op i 2 grupper.
Næste arrangement
Udviklingen i dansk kapitalisme 1850-2010
v./ Seniorforsker Steen Andersen, Rigsarkivet
onsdag d. 14. december 2016, kl. 17.00 – 18.15
Sted: Københavns Stadsarkiv, Københavns Rådhus
OBS: Ankomst senest 16.50, da Rådhuset lukker kl. 17
Der er ikke spisning i forbindelse med dette arrangement.
Hvordan har dansk kapitalisme og det danske virksomhedssystem udviklet sig siden 1850’erne op til i dag? Foredraget vil fokusere på en række formative faser i udviklingen af Danmarks nyere økonomiske historie og vil koble udviklingen på virksomhedsniveau til den makro politiske udvikling.
Dansk kapitalisme er i nordisk sammenhæng noget helt særligt, og derfor betegner jeg den som ”Cooperative Liberalism”, da andelstanken har spillet tæt sammen med klassiske liberale træk. Inden udbruddet af Første Verdenskrig var Danmark et af de mest liberalistiske lande verden.
En stor del af analysens sidste del er baseret på digitalt materiale fra Rigsarkivet. På baggrund af dette materiale kan blandt andet internationaliseringen af dansk erhvervsliv op gennem 1990’erne dokumenteres. Og ligeledes kan danskernes skiftende syn på virksomhederne og deres ageren belyses på baggrund af materiale fra Rigsarkivets digitale samling.
Seminar om konservering
Oplæggene fra halvdagsseminaret d. 27/10 2016, om konservering af arkivmaterialer, kan nu genses her ->
ekstra arrangement i december 2016
Vi har været kede af at en del af de arrangementer vi havde håbet på at holde i løbet af efteråret 2016 ikke er blevet til noget og derfor er vi glade for nu at kunne meddele at det er lykkedes os at få arrangeret et arrangement onsdag d. 14. december.
Steen Andersen fra Rigsarkivet vil fortælle om udviklingen i dansk kapitalisme 1850-2010.
Der mangler endnu et par praktiske oplysninger, men de skal nok komme på hjemmesiden hurtigst muligt.
Næste arrangement
Arkiver nu og i fremtiden!
Mandag d. 21. november 2016, kl. 17.00-20.00
Rigsarkivet, Harsdoffsalen
Rigsdagsgården 9, 1218 København K
Repræsentanter fra den norske Arkivforening kommer på studietur til København, og vil gerne diskutere status for arkiverne, set i lyset af de mange omvæltninger og reformer, som vi har oplevet de sidste år.
Også i Norge er arkivvæsenet underlagt omorganiseringer, der sker også kommunalreformer, og arkivernes og samtidig arkivarernes rolle ændres markant.
Der er heller ikke i Norge nogen tvivl om, at arkivfaget i disse år er under kraftig forandring – i hvert fald på overfladen, hvor skiftet fra papir til digital ofte er i fokus. Men er der tale om grundlæggende forandring, eller er der fortsat nogle af de gamle kerneværdier og arkivarkompetencer, som vi kan holde fast i?
Repræsentanter fra den norske forening vil fortælle om disse erfaringer i Norge, og hvordan de ser fagets udvikling i fremtiden. Også repræsentanter fra den danske arkivverden vil fortælle om hvordan de ser udviklingen og perspektiver for fremtiden.
Der vil være rig mulighed for at blive klogere på de udfordringer, vi som arkiver og arkivarer står over for, så kom og giv din mening tilkende.
OBS – vi må desværre aflyse besøget hos den danske frimurerorden
Den danske Frimurerorden har desværre aflyst vores rundvisning.
De skal have et arrangement der gør, at de ikke kan have besøg af os. Det er meget ærgerligt, og vi er kede af at måtte skuffe alle tilmeldte.
De tilmeldte har fået direkte besked om aflysningen.
Vi planlægger et nyt besøg, mandag d. 16. januar 2017, kl. 13.00-15.30.
Dvs. vi kommer på 2 arkivbesøg til januar.
Næste arrangement
Besøg i Den Danske Frimurerorden
v./Rundviser Jan V. Jeppesen
Tirsdag d. 8. november 2016, kl. 13.00 – 15.30
Blegdamsvej 23,2100 København Ø
NB. Det tidlige tidspunkt på dagen skyldes, at vi skal være ude inden logemedlemmerne ankommer.
Der er et max deltagerantal på 30 til dette arrangement.
Tirsdag 8. november er det lykkedes os at få en aftale i stand med Den Danske Frimurerorden på Blegdamsvej 23.
Vi kommer til at se logens arkiv, bibliotek og museum. Derudover kommer vi rundt i den del af huset, som er offentligt tilgængeligt.
Da arkivet er meget lille, bliver vi, når vi når dertil, delt op i 2 grupper.
For mere information se: http://www.ddfo.dk/
Konservering af arkivmaterialer
– et indblik i bevaringsindsatsen for analoge samlinger
Torsdag d. 27. oktober 2016, kl. 13-16
Rigsarkivet, Harsdoffsalen
Tøjhusgade 1, 1218 København K
Der vil undervejs blive serveret kaffe og kage.
Arrangementet er gratis, men tilmelding er nødvendig.
Tilmelding senest mandag d. 24. oktober,
helst pr. mail til arkivforeningen@gmail.com
eller pr. telefon til Peter Damgaard 20 25 47 62.
Arkivforeningen indbyder til et halvdagsseminar om bevaring og konservering af arkivers analoge samlinger. På seminaret vil der være oplæg fra forskellige fagpersoner, der alle arbejder med bevaring af arkivmaterialer.