ROPEWALK og generalforsamling

Mandag den 22. maj 2023 kl. 17-19
Generalforsamling kl. 19-20
Rigsarkivet, Kalvebod Brygge 34, 1560 København V

Vores næste arrangement i foreningen afholdes mandag d. 22. maj 2023, og er en præsentation af arkivprojektet ROPEWALK. Vi indkalder samtidigt til generalforsamling, som vi afholder samme aften.

Dagsorden

17.00: ROPEWALK v. seniorforsker Martin Stendal og arkivar Adam Jon Kronegh
18.15: Fælles spisning
19.00: Generalforsamling (se dagsorden nedenfor)

I flere århundreder har skippere og styrmænd på danske skibe ført logbog over vejr på deres rejser. Optegnelserne med fjerpen og blæk bliver nu digitaliseret og ført ind som store datasæt til nutidens klimamodeller.

Kaptajner på de danske skibe var forpligtet til at føre logbøger og skibsjournaler på deres rejser og skulle registrere alt, der foregik om bord, samt de konkrete vejrforhold. Søfolkenes optegnelser indeholder derfor værdifuld information om tryk-, vind-, strøm-, is- og temperaturforhold. Hver enkelt isoleret observation kan i dag placeres med hjælp af en intelligent analysemetode og på den måde kan forskere rekonstruere vejrforhold og få informationer om fortidens klima. Data kan også bruges som basis i modeller til at forudsige klimaudviklingen og i forskningen.

Rigsarkivet har mere end 700 hyldemeter med skibsjournaler, logbøger og andet maritimt materiale fra tusindvis af danske skibe, der kan dateres helt tilbage til 1675. En stor del af materialet stammer fra orlogsflåden og der er også større samlinger fra Kgl. Grønlands Handel og Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab.

Projektet er et samarbejde mellem Rigsarkivet og Danmarks Meteorologiske Institut og er muliggjort ved en generøs bevilling på 14.25 millioner kroner fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.

Projekt ROPEWALK præsenteres af seniorforsker Martin Stendel, Nationalt Center for Klimaforskning ved DMI og arkivar Adam Jon Kronegh, Rigsarkivet.

Dagsorden for generalforsamling

  1. Valg af dirigent og referent
  2. Bestyrelsens beretning
  3. Regnskab
  4. Budget samt fastsættelse af kontingent
  5. Indkomne forslag (forslag, som ønskes behandlet, sendes til peter_damgaard@icloud.com senest mandag d. 15. maj 2023)
  6. Valg til bestyrelsen (bestyrelsen vil gerne have flere medlemmer!)
  7. Valg af revisor og revisorsuppleant
  8. Eventuelt.

Praktiske oplysninger

Arrangementet er gratis for foreningens medlemmer og studerende.

For ikke-medlemmer koster arrangementet 30 kr., der kan betales ved bankoverførsel eller MobilePay i forbindelse med arrangementet.

Spisning koster 50 kr.

Medlemskab af Arkivforeningen giver adgang til alle 8-10 arrangementer årligt og koster 100 kr. for enkeltpersoner og 400 kr. for institutioner.

Tilmeldingsfrist

Tilmeldingsfrist er lørdag den 20. maj 2023 – husk at angive, om du er medlem/ikke-medlem og/eller studerende, og om du ønsker at spise med.

Tilmelding

tilmelding@arkivforeningen.dk