Seminar om konservering
Oplæggene fra halvdagsseminaret d. 27/10 2016, om konservering af arkivmaterialer, kan nu genses her ->
ekstra arrangement i december 2016
Vi har været kede af at en del af de arrangementer vi havde håbet på at holde i løbet af efteråret 2016 ikke er blevet til noget og derfor er vi glade for nu at kunne meddele at det er lykkedes os at få arrangeret et arrangement onsdag d. 14. december.
Steen Andersen fra Rigsarkivet vil fortælle om udviklingen i dansk kapitalisme 1850-2010.
Der mangler endnu et par praktiske oplysninger, men de skal nok komme på hjemmesiden hurtigst muligt.
Næste arrangement
Arkiver nu og i fremtiden!
Mandag d. 21. november 2016, kl. 17.00-20.00
Rigsarkivet, Harsdoffsalen
Rigsdagsgården 9, 1218 København K
Repræsentanter fra den norske Arkivforening kommer på studietur til København, og vil gerne diskutere status for arkiverne, set i lyset af de mange omvæltninger og reformer, som vi har oplevet de sidste år.
Også i Norge er arkivvæsenet underlagt omorganiseringer, der sker også kommunalreformer, og arkivernes og samtidig arkivarernes rolle ændres markant.
Der er heller ikke i Norge nogen tvivl om, at arkivfaget i disse år er under kraftig forandring – i hvert fald på overfladen, hvor skiftet fra papir til digital ofte er i fokus. Men er der tale om grundlæggende forandring, eller er der fortsat nogle af de gamle kerneværdier og arkivarkompetencer, som vi kan holde fast i?
Repræsentanter fra den norske forening vil fortælle om disse erfaringer i Norge, og hvordan de ser fagets udvikling i fremtiden. Også repræsentanter fra den danske arkivverden vil fortælle om hvordan de ser udviklingen og perspektiver for fremtiden.
Der vil være rig mulighed for at blive klogere på de udfordringer, vi som arkiver og arkivarer står over for, så kom og giv din mening tilkende.
OBS – vi må desværre aflyse besøget hos den danske frimurerorden
Den danske Frimurerorden har desværre aflyst vores rundvisning.
De skal have et arrangement der gør, at de ikke kan have besøg af os. Det er meget ærgerligt, og vi er kede af at måtte skuffe alle tilmeldte.
De tilmeldte har fået direkte besked om aflysningen.
Vi planlægger et nyt besøg, mandag d. 16. januar 2017, kl. 13.00-15.30.
Dvs. vi kommer på 2 arkivbesøg til januar.