Næste arrangement
Udgivet den 9. februar 2016 kl. 08:10 under kategorien Arrangementer
Nyt om Dansk Vestindien
v./arkivar og seniorforsker Erik Gøbel, Rigsarkivet
Torsdag d. 25. februar 2016, kl. 17.00
Rigsarkivet, Harsdorffsalen, Tøjhusgade 1, København K
I Rigsarkivet arbejdes der for tiden på at scanne og tilgængeliggøre 1,2 hyldekilometer vestindiske arkivalier på hjemmesiden http://www.virgin-islands-history.org.
Erik Gøbel vil fortælle om dette projekt og om de spændende forskningsresultater, som han har frembragt i to nye bøger om kolonien og slavehandelen.
Desuden vil han orientere om de forskellige tiltag der planlægges i forbindelse med 100-året for salget af Dansk Vestindien til USA i 1917.