Rigsarkivar Morten Ellegaard om arkivets strategi

Torsdag den 29. februar 2024 kl. 17-18.00 med efterfølgende spisning
Rigsarkivet, Kalvebod Brygge 34, 1560 København V + online via Teams

Rigsarkivets rolle er under stor udvikling i disse år, og Arkivforeningens bestyrelse glæder sig derfor til at byde Rigsarkivar Morten Ellegaard ind til at fortælle om både de nuværende opgaver, Rigsarkivet står over for, og de strategiske overvejelser og potentialer for arkivet i de kommende år.

På grund af arrangementet brede interesse for kommunale og lokale arkiver i hele landet, tilbyder vi også online deltagelse, så man kan se og lytte med via en Teams-forbindelse. Alle tilmeldte vil derfor modtage et link til at deltage via Teams – også browserbaseret.

Efterfølgende er der mulighed for spisning for dem, der deltager fysisk 🙂

Praktiske oplysninger

Arrangementet er gratis for foreningens medlemmer og studerende.

For ikke-medlemmer koster arrangementet 30 kr., der kan betales kontant eller MobilePay ved deltagelse.

Online deltagelse er gratis.

Spisning koster 50 kr. eller 20 kr. for studerende.

Hvis du kommer I bil, bedes du skrive det i mailen, så du kan få en parkeringstilladelse.

Medlemskab af Arkivforeningen giver adgang til alle 8-10 arrangementer årligt og koster 100 kr. for enkeltpersoner og 400 kr. for institutioner.

Tilmeldingsfrist

Tilmeldingsfrist er onsdag den 28. februar 2024 – husk at angive, om du er medlem/ikke-medlem og/eller studerende, og om du ønsker at spise med.

Tilmelding

tilmelding@arkivforeningen.dk

Oplæg om Maleriets forbandelse

Mandag den 5. februar 2024 kl. 17-18.30 med efterfølgende spisning
Rigsarkivet, Kalvebod Brygge 34, 1560 København V

Anders Ravn Sørensen og Benjamin Asmussen holder oplæg bogen Maleriets forbandelse – en fortælling om bogholderen fra det Asiatiske Kompagni, Christophe Battier, der i slutningen af 1700-tallet får malet sit portræt af kunstmaleren Jens Juel.

Portrættet er et symbol på rigdom og status, men Battier bliver i 1783 del af en kæmpe svindelsag og må gå fra hus og hjem. Maleriet bevæger sig op gennem historien og trækker et spor af ulykkeligheder efter sig. Ejerne af bogholderens portræt forfølges af sygdom, selvmord og konkurser – som hvilede der en forbandelse over det.

Anders og Benjamin fortæller om deres sælsomme rejse gennem historiens kilder og om de metodiske overvejelser, der ligger bag at skrive bogen med autoetnografiske og skønlitterære greb.

Hvad gør det, ved en historisk fremstilling?

Hvad driver overhovedet historikere til at beskæftige sig med fortiden – og må en faghistorisk bog formidle følelser samtidig med fakta?

Efterfølgende er der mulighed for spisning.

Praktiske oplysninger

Arrangementet er gratis for foreningens medlemmer og studerende.

For ikke-medlemmer koster arrangementet 30 kr., der kan betales kontant eller MobilePay ved deltagelse.

Spisning koster 50 kr. eller 20 kr. for studerende.

Hvis du kommer I bil, bedes du skrive det i mailen, så du kan få en parkeringstilladelse.

Medlemskab af Arkivforeningen giver adgang til alle 8-10 arrangementer årligt og koster 100 kr. for enkeltpersoner og 400 kr. for institutioner.

Tilmeldingsfrist

Tilmelding skal ske på tilmelding@arkivforeningen.dk.

Tilmeldingsfrist er fredag den 2. februar 2024 – husk at angive, om du er medlem/ikke-medlem og/eller studerende, og om du ønsker at spise med.

Tilmelding

tilmelding@arkivforeningen.dk

Arkiver i Kina

Torsdag den 28. september 2023 kl. 17-18.30 med efterfølgende spisning
Københavns Stadsarkiv, Stormgade 20, 5. sal, 1555 København V

En temaaften om arkiver i Kina, både historisk og litterært

Program:

Kl. 17: Leif Littrup, SAXO-instituttet:

Arkiv til folketællinger ca. 1400-1650 og dertil hørende organisationer gennemgås, herunder en kort introduktion til kinesiske opfattelser af deres arkivhistorie. Derefter udviklingen af nationale historiske arkiver i 1900-tallet. En kort gennemgang af arkivlovgivning siden 1980 og de erfaringer, herunder Leif Littrups egne, som folk har haft med at bruge arkiverne, både nationale og lokale.

Ca. 17.45: Sidse Laugesen, oversætter:

Arkivmappe 0 档案 – oplæsning og samtale om Yu Jians langdigt

Vi har regler for alt, også for poesi. Vi har regler for, hvordan ting skal stå, i hvilken rækkefølge de skal læses, hvor det begynder og hvor det slutter, hvordan ordene skal opfattes. Vi ved, hvornår vi ser et digt, fordi vi ved, hvordan et digt ser ud. Og da den kinesiske digter Yu Jian (f. 1954) i 1994 udgav Arkivmappe 0 (0档案), mente de fleste derfor ikke, at der var tale om et digt.

Digte har regler, præcis som arkiver har regler. Men digtets inderste væsen er ikke regelret, det er ikke et mønster, der skal afkodes, men nærmere forsøg på at pege på de mønstre og koder, der definerer os, uden at vi tænker over, hvad det gør ved os at lade os definere af dem. Og derfor er Arkivmappe 0, trods sin udigteriske form, i hele sin essens et digt, der i ny form beskriver den frygtede dang’an (arkivmappen), som i en kinesisk historisk kontekst indeholder de papirer, der definerer individets fremtid – uden at individet selv har nogen ret til at se, hvad der står.   Ca. 18.30: Fælles spisning – kræver tilmelding. Vi satser på et udvalg af kinesiske retter.

Praktiske oplysninger

Arrangementet er gratis for foreningens medlemmer og studerende.

For ikke-medlemmer koster arrangementet 30 kr., der kan betales kontant eller MobilePay ifm. deltagelse.

Spisning koster 50 kr. eller 20 kr. for studerende.

Medlemskab af Arkivforeningen giver adgang til alle 8-10 arrangementer årligt og koster 100 kr. for enkeltpersoner og 400 kr. for institutioner.

Tilmeldingsfrist

Tilmeldingsfrist er mandag den 25. september 2023 – husk at angive, om du er medlem/ikke-medlem og/eller studerende, og om du ønsker at spise med.

Tilmelding

tilmelding@arkivforeningen.dk



ROPEWALK og generalforsamling

Mandag den 22. maj 2023 kl. 17-19
Generalforsamling kl. 19-20
Rigsarkivet, Kalvebod Brygge 34, 1560 København V

Vores næste arrangement i foreningen afholdes mandag d. 22. maj 2023, og er en præsentation af arkivprojektet ROPEWALK. Vi indkalder samtidigt til generalforsamling, som vi afholder samme aften.

Dagsorden

17.00: ROPEWALK v. seniorforsker Martin Stendal og arkivar Adam Jon Kronegh
18.15: Fælles spisning
19.00: Generalforsamling (se dagsorden nedenfor)

I flere århundreder har skippere og styrmænd på danske skibe ført logbog over vejr på deres rejser. Optegnelserne med fjerpen og blæk bliver nu digitaliseret og ført ind som store datasæt til nutidens klimamodeller.

Kaptajner på de danske skibe var forpligtet til at føre logbøger og skibsjournaler på deres rejser og skulle registrere alt, der foregik om bord, samt de konkrete vejrforhold. Søfolkenes optegnelser indeholder derfor værdifuld information om tryk-, vind-, strøm-, is- og temperaturforhold. Hver enkelt isoleret observation kan i dag placeres med hjælp af en intelligent analysemetode og på den måde kan forskere rekonstruere vejrforhold og få informationer om fortidens klima. Data kan også bruges som basis i modeller til at forudsige klimaudviklingen og i forskningen.

Rigsarkivet har mere end 700 hyldemeter med skibsjournaler, logbøger og andet maritimt materiale fra tusindvis af danske skibe, der kan dateres helt tilbage til 1675. En stor del af materialet stammer fra orlogsflåden og der er også større samlinger fra Kgl. Grønlands Handel og Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab.

Projektet er et samarbejde mellem Rigsarkivet og Danmarks Meteorologiske Institut og er muliggjort ved en generøs bevilling på 14.25 millioner kroner fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.

Projekt ROPEWALK præsenteres af seniorforsker Martin Stendel, Nationalt Center for Klimaforskning ved DMI og arkivar Adam Jon Kronegh, Rigsarkivet.

Dagsorden for generalforsamling

  1. Valg af dirigent og referent
  2. Bestyrelsens beretning
  3. Regnskab
  4. Budget samt fastsættelse af kontingent
  5. Indkomne forslag (forslag, som ønskes behandlet, sendes til peter_damgaard@icloud.com senest mandag d. 15. maj 2023)
  6. Valg til bestyrelsen (bestyrelsen vil gerne have flere medlemmer!)
  7. Valg af revisor og revisorsuppleant
  8. Eventuelt.

Praktiske oplysninger

Arrangementet er gratis for foreningens medlemmer og studerende.

For ikke-medlemmer koster arrangementet 30 kr., der kan betales ved bankoverførsel eller MobilePay i forbindelse med arrangementet.

Spisning koster 50 kr.

Medlemskab af Arkivforeningen giver adgang til alle 8-10 arrangementer årligt og koster 100 kr. for enkeltpersoner og 400 kr. for institutioner.

Tilmeldingsfrist

Tilmeldingsfrist er lørdag den 20. maj 2023 – husk at angive, om du er medlem/ikke-medlem og/eller studerende, og om du ønsker at spise med.

Tilmelding

tilmelding@arkivforeningen.dk

Næste arrangement: Bundet af kønnet

v. Birgit Løgstrup, tidl. arkivar, Landsarkivet for Nørrejylland og Rigsarkivet
Tirsdag den 21. marts 2023 kl. 17-18.30
Rigsarkivet, Kalvebod Brygge 34, 1560 København V

Gennem et stort arkivmateriale har Birgit Løgstrup skrevet en sammenhængende fremstilling af pigeliv på landet i 1700-tallet.

Bogen, der går i dybden med pigernes og kvindernes vilkår og muligheder, er resultatet af mange års arbejde, og er nomineret til prisen som Årets historiske bog 2022.

Under oplægget vil Birgit Løgstrup fortælle om arbejdet med bogen og de forskellige arkiver og kildegrupper, som hun har benyttet.

Bagefter er der spisning.

Praktiske oplysninger

Arrangementet er gratis for foreningens medlemmer og studerende.

For ikke-medlemmer koster arrangementet 30 kr., der kan betales kontant eller med MobilePay.

Spisning koster 50 kr.

Medlemskab af Arkivforeningen giver adgang til alle 8-10 arrangementer årligt og koster 100 kr. for enkeltpersoner og 400 kr. for institutioner.

Tilmeldingsfrist

Tilmeldingsfrist er mandag den 20. marts 2023 – husk at angive, om du er medlem/ikke-medlem og/eller studerende, og om du spiser med.

Tilmelding 

tilmelding@arkivforeningen.dk

Danske forfatterarkiver & generalforsamling 2022

ved lektor Anders Juhl Rasmussen (SDU) og seniorforsker Thomas Hvid Kromann (Det Kgl. Bibliotek), efterfulgt af Arkivforeningens generalforsamling

Mandag d. 20. juni 2022
Oplæg kl. 17-18.30.
Generalforsamling kl. 19-20
Stormgade 20, 5. sal, 1470 København K.

Med udgangspunkt i forskningsantologien Danske forfatterarkiver (Syddansk Universitetsforlag, 2021) vil bogens redaktører beskrive baggrunden for og sammenhænge i den litteraturvidenskabelige arkivforskning.

Anders Juhl Rasmussen vil knytte nogle kommentarer til den ’arkiviske vending’ inden for humanvidenskaberne og mere indgående diskutere forholdet mellem værk og arkiv hos de skønlitterære forfattere Peter Seeberg (”totalarkiv”) og Klaus Høeck (”antiarkiv”).

Thomas Hvid Kromann vil fortælle om en tredje forfatter, Morten Søndergaard, og dennes fysiske og digitale arkiver samt mere generelle procedurer omkring indlemmelse af nu- og fremtidens forfatterarkiver på Håndskriftsamlingen på Det Kgl. Bibliotek.

Samtidigt indkaldes til generalforsamling i Arkivforeningen med følgende dagsorden:

  1. Valg af dirigent og referent
  2. Formandens beretning
  3. Regnskab v. kasserer
  4. Budget samt fastsættelse af kontingent
  5. Indkomne forslag
  6. Valg til bestyrelsen
  7. Valg af revisor og revisorsuppleant
  8. Eventuelt.
Læs resten af indlægget…

Næste arrangement: Ordenskapitlet og dets arkiv, 20/4 2022

v/ Ronny Andersen, kongelig våbenmaler ved Ordenskapitlet, og Jes Fabricius Møller, kongelig ordenshistoriograf
Onsdag d. 20. april 2022 kl. 17-19.30
Rigsarkivet, Kalvebod Brygge 34, København V

En præsentation af Ordenskapitlet, dets virke og dets arkiv, der ikke normalt er tilgængeligt for offentligheden.

Mænd og kvinder dekorerede med kongerigets ordener skal indsende en selvbiografi til ordenskapitlet, der derfor rummer historierne om mange af Danmarks mest fremtrædende mænd og kvinder, men også om mange mere anonyme danskere.

Læs resten af indlægget…

Næste arrangement er aflyst: Oplæg om “Danske forfatterarkiver”

v/ lektor Anders Juhl Rasmussen (SDU) og seniorforsker Thomas Hvid Kromann (Det Kgl. Bibliotek)
AFLYST
Torsdag d. 16. december kl. 17
Københavns Stadsarkiv, Stormgade 20, 5. sal

Efter udmeldingen fra Christiansborg aflyser vi næste uges arrangement og håber vi får mulighed for at afholde det til foråret.

Med udgangspunkt i forskningsantologien Danske forfatterarkiver (Syddansk Universitetsforlag, 2021) vil bogens redaktører beskrive baggrunden for og sammenhænge i den litteraturvidenskabelige arkivforskning.

Anders Juhl Rasmussen vil knytte nogle kommentarer til den ’arkiviske vending’ inden for humanvidenskaberne og mere indgående diskutere forholdet mellem værk og arkiv hos de skønlitterære forfattere Peter Seeberg (”totalarkiv”) og Klaus Høeck (”antiarkiv”).

Thomas Hvid Kromann vil fortælle om en tredje forfatter, Morten Søndergaard, og dennes fysiske og digitale arkiver samt mere generelle procedurer omkring indlemmelse af nu- og fremtidens forfatterarkiver på Håndskriftsamlingen på Det Kgl. Bibliotek.

Næste arrangement: webinar om The Royal College of Surgeons of England’s arkiver

Torsdag d. 25. november 2021, kl. 15.00
Microsoft Teams

The Royal College of Surgeons of England is an independent professional body and registered charity that regulates surgery and dentistry in England and Wales. Since its foundation in 1800, the College has played a major role in the teaching and examination of surgeons.

It also hosts the Hunterian Museum of anatomical and pathological specimens.  
RCS Archives holds the College’s own records, the records of the Hunterian Museum, and collected material relating to advances in surgery and Fellows of the College.  

Victoria Rea (Archives Manager) will talk about why and how the RCS England archive collections have developed since 1800 and the current legal framework for managing both private and public records.
She will discuss the legal and ethical issues around the sensitive medical records in the collection and how the College makes them available for research.  

Saffron Mackay (Assistant Archivist) will talk about the users of RCS Archives. Who are they and what are their research interests? Saffron will highlight the surprising range of subjects that are covered in the RCS collections, beyond surgery.
She will also outline how the College plans to increase use of its archive collections in the digital age.  

Read an introduction to RCS Archives’ collections here .

Læs resten af indlægget…

Næste arrangement: Generalforsamling med rundvisning

– i Rigsarkivets nyindrettede lokaler på Kalvebod Brygge 34

Tirsdag  den 26. oktober 2021 kl. kl. 17-20
Rigsarkivet, Kalvebod Brygge 34

Efter vores online-møder i foråret er situationen som bekendt den, at vi igen kan afholde fysiske arrangementer.

I bestyrelsen har vi derfor planlagt vores første post-coronale arrangement, som bliver en rundvisning i Rigsarkivets nyindrettede lokaler.

Efter mange år på Slotsholmen er hele Rigsarkivet flyttet til Kalvebod Brygge, og tirsdag den 26. oktober kl. 17 vil Jan Pedersen fra Rigsarkivet fortælle om flytningen og vise rundt i magasiner og lokaler.

Efterfølgende vil der være spisning.

Der indkaldes desuden til Arkivforeningens generalforsamling samme dag tirsdag den 26. oktober kl. 19 i Rigsarkivets lokaler på på Kalvebod Brygge 34.

Dagsorden for generalforsamlingen

  1. Valg af dirigent og referent
  2. Formandens beretning
  3. Regnskab
  4. Budget samt fastsættelse af kontingent
  5. Indkomne forslag
  6. Valg til bestyrelsen
  7. Valg af revisor og revisorsuppleant
  8. Eventuelt

Læs resten af indlægget…

Næste indlæg »