Programmer

Forårssæson 2021

Ordenskapitlet og dets arkiv

En præsentation af Ordenskapitlet, dets virke og dets arkiv, der ikke normalt er tilgængeligt for offentligheden.

Onsdag d. 20. april 2022 kl. 17-19.30
Rigsarkivet,Kalvebod Brygge 34, København V

Ronny Andersen, kongelig våbenmaler ved Ordenskapitlet, og Jes Fabricius Møller, kongelig ordenshistoriograf, giver en præsentation af Ordenskapitlet, dets virke og dets arkiv.

Mænd og kvinder dekorerede med kongerigets ordener skal indsende en selvbiografi til ordenskapitlet, der derfor rummer historierne om mange af Danmarks mest fremtrædende mænd og kvinder, men også om mange mere anonyme danskere.
Arkivet er ikke normalt tilgængeligt for offentligheden.


Danske forfatterarkiver og generalforsamling

ved lektor Anders Juhl Rasmussen (SDU) og seniorforsker Thomas Hvid Kromann (Det Kgl. Bibliotek), efterfulgt af Arkivforeningens generalforsamling

Mandag d. 20. juni 2022
Oplæg kl. 17-18.30.
Generalforsamling kl. 19-20
Stormgade 20, 5. sal, 1470 København K.

Med udgangspunkt i forskningsantologien Danske forfatterarkiver (Syddansk Universitetsforlag, 2021) vil bogens redaktører beskrive baggrunden for og sammenhænge i den litteraturvidenskabelige arkivforskning.

Anders Juhl Rasmussen vil knytte nogle kommentarer til den ’arkiviske vending’ inden for humanvidenskaberne og mere indgående diskutere forholdet mellem værk og arkiv hos de skønlitterære forfattere Peter Seeberg (”totalarkiv”) og Klaus Høeck (”antiarkiv”).

Thomas Hvid Kromann vil fortælle om en tredje forfatter, Morten Søndergaard, og dennes fysiske og digitale arkiver samt mere generelle procedurer omkring indlemmelse af nu- og fremtidens forfatterarkiver på Håndskriftsamlingen på Det Kgl. Bibliotek.

Efterfølgende afholdes Arkivforeningens generalforsamling 2022