2011

Arkivforeningens program 2011

 

Dem på den anden side af grænsen

v/seniorforsker, arkivar Leon Jespersen, Rigsarkivet
Torsdag den 27. januar 2011 kl. 17.00-19.30
Rigsarkivet, DSB-bygningen, Kalvebod Brygge 32, København V. Det er ikke muligt at komme ind efter kl. 17.00

I 2010 var det 10 år siden, Øresundsbroen blev indviet. Begivenheden blev bla. markeret med udsendelse af bogen Flytande gränser. Dansk-svenska förbindelser efter 1658. Med udgangspunkt i begrebet flydende grænser belyses, hvordan den dansk-svenske grænse rent fysisk så ud i 1600-tallet, men også hvordan flydende grænser og kontakter på tværs af grænsen påvirkede danskeres og svenskeres syn på hinanden. Hvad gør mennesker ved grænser, og hvad gør grænser ved mennesker – er et ofte stillet spørgsmål. I oplægget foretages der et par nedslag, primært i perioden fra midten af 1800-tallet til 1. verdenskrig — men også med et udblik til i dag.

Foredraget erstatter et foredrag af John T. Lauridsen, der pga. sygdom har meldt fra.

——-

Da Danmark ville købe Sverige

 – Om den aktivistiske danske udenrigspolitik i 1700-tallet

v/forsker, ph.d. Lars B. Struwe, Center for Militære Studier, Københavns Universitet
Onsdag 2. marts 2011 kl. 17-19.30 (bemærk ændret dato)
Rigsarkivet, Kalvebod Brygge 32, København V

Danmark havde i midten af 1700-tallet store politiske ambitioner. Man ville overtage eller erobre Sverige og derved udvide det danske territorium voldsomt. Arkitekten bag planerne var “udenrigsminister” Johan Sigismund Schulin. Han iværksatte en større kampagne, hvor han brugte alle de til rådighed stående midler — hvilket skal tages meget bogstaveligt. I dag kan vi arkivalsk følge planerne meget tæt og få et enestående indblik i den danske politiske ledelses tanker og beslutninger. Vi kan følge bestikkelser, gaver og trusler om militært angreb. I Paris, Berlin, London og Skt. Petersborg anså man Danmark for at være en aggressiv stat klar til at angribe Sverige, hvilket fremgår af danske og udenlandske arkivalier.

Lars Bangert Struwe er ph.d. og forsker ved Center for Militære Studier ved Københavns Universitet. Lars har tidligere været arkivar ved Rigsarkivet.

——-

Giv mig de rene og ranke…

Danmarks Kommunistiske Ungdom 1960-1990

v/kommunikationsmedarbejder, ph.d. Knud Holt Nielsen, DPU, Aarhus Universitet
Tirsdag 15. marts 2011 kl. 17-19.30
Frederiksberg Rådhus

På baggrund af sin ph.d.-afhandling Giv mig de rene og ranke vil Knud Holt Niel-sen fortælle om Danmarks Kommunistiske Ungdom (DKU) fra 1960 til 1990. I et Danmark formet af Den Kolde Krig i storpolitikken og udviklingen af velfærdsstaten i indenrigspolitikken foregik der en markant venstreorientering blandt de unge. Nye politiske bevægelser mod blandt andet atomoprustning, Vietnamkrig og blandt lærlinge, elever og studerende prægede den politiske dagsorden og var med til at omforme unges politiske verdensbillede. DKU spillede en central rolle i mange af disse bevægelser, men var samtidig en integreret del af den kommunistiske verdensbevægelse tæt tilknyttet Sovjetunionen.

Knud Holt Nielsen vil fortælle om, hvordan det kunne gå til, at unge valgte at blive sovjettro kommunister i en periode, hvor der ellers var en hel skov af alternative muligheder for et engagement på venstrefløjen, hvilken rolle DKU spillede i periodens protestbevægelser blandt unge, og hvorfor de unge kommunister kom til at blive den dominerende gruppe i en meget stor del af de danske elev- og studenterorganisationer.

——-

Da Statens Arkiver blev effektiv

Statens Arkivers bevarings- og kassationspolitik siden 1960’erne

v/stud.mag. Liselotte J. Christensen, Københavns Universitet
Tirsdag den 12. april 2011 kl. 17.00-19.00
Rigsarkivet, Kalvebod Brygge 32, København V

Hvad er tankerne bag den førte bevarings- og kassationspolitik i Danmark? Liselotte J. Christensen er historiestuderende på Københavns Universitet og har undersøgt Statens Arkivers bevarings og kassationspolitik fra 1960’erne og frem til i dag. Ved at følge håndteringen af en enkelt arkivaliegruppe — patientjournaler — vil hun vise, hvordan arkivvæsenets tanker flytter sig fra at have et fagligt fokus på at kunne se muligheder i arkivaliers genanvendelse til at få et fokus på hyldemetre, kassationsprocenter og ressourcebesparelser. Kort sagt sker der et skift i fokus fra at se bevaring til at se kassation.

Efter foredraget: Arkivforeningens generalforsamling

——–

Dansk fagbevægelses historie frem til 1950 – fra arbejdets perspektiv

v/lektor, dr.phil. Knud Knudsen, Aalborg Universitet
Tirsdag den 20. september 2011 kl. 17.00-19.30
Frederiksberg Rådhus.

Foredraget blev desværre aflyst pga. for få tilmeldinger

Næppe nogen anden samfundsklasse herhjemme har udvist en sådan historisk sans som arbejderne, skrev museumsinspektør Yde Andersen sidst i 1950’erne i en artikel, hvor han præsenterede den store indsamling af erindringsoptegnelser fra arbejdere og håndværkere, som Nationalmuseet netop da havde stået for.

I sit foredrag vil Knud Knudsen forsøge at sige noget om denne ”historiske sans” og historieskrivningen om arbejderbevægelsen. Hvordan kan de fortællinger om arbejdet og arbejdslivets udvikling, som arbejdere og håndværkere selv fortalte i Nationalmuseets erindringer, inddrages i historieskrivningen om arbejderbevægelsens historie.

Det vil primært være dansk fagbevægelses historie, der her belyses. Hvilke billeder af arbejderbevægelsens/fagbevægelsens historie tegner sig, når vi forsøger at indarbejde arbejdernes egne fortællinger i den store historie om dansk fagbevægelse?

Det er spørgsmål, som Knud Knudsen vil forsøge at besvare med udgangspunkt i hans bog om Dansk fagbevægelses historie frem til 1950 – fra arbejdets perspektiv fra 2011.

 

Digitalisering – hvorfor, hvordan og hvad?

Seminar om digitalisering af den arkivalske kulturarv

Tirsdag den 25. oktober 2011 kl. 09.10-16.20.
Frederiksberg Rådhus, Festsalen, Frederiksberg

Der er i disse år et øget fokus på, at kulturarven skal gøres bredt tilgængelige for alle, både interesserede borgere, forskerne, elever og studerende på uddannelsesinstitutioner m.v. Kulturarvens vældige fysiske omfang kan dog være en udfordring for den, der vil bruge et foto, et arkivalie eller en museumsgenstand. Hvordan finder jeg det, jeg leder efter? Og visse kulturarvsgenstande kan være for skrøbelige til at udlåne. Det kan betyde, at kulturarven reelt kun bliver tilgængelig for en lille gruppe af personer.

Her kan en digital formidling være med til at gøre kulturarven tilgængelig for en større kreds af personer. Digitalisering af kulturarven rejser imidlertid en række problemstillinger og udfordringer. Hvilke kulturarvsgenstande skal prioriteres, når institutionens samlinger skal digitaliseres? Hvordan skal arkivalier og fotos digitaliseres og lagres? Hvordan gør man det digitaliseret materiale tilgængeligt og får det formidlet til andre end arkivets faste kunder? Hvad må man digitalisere uden at komme i konflikt med persondatalov og ophavsretslov? Og hvad skal arkiverne lave, når alt er digitaliseret?

Arkivforeningen og Frederiksberg Stadsarkiv afholder et heldagsseminar om digitalisering af den arkivalske kulturarv.
Se hele programmet: http://arkivforeningen.dk/seminarer/digitalisering/

 

DigDag

– det digitale atlas over Danmarks historisk-administrative geografi

v/projektleder Nis B. Maybom, Statens Arkiver
Tirsdag den 15. november 2011 kl. 17.00-19.30
Rigsarkivet, Harsdorffsalen, Tøjhusgade 1, København K

Projektleder Nis B. Maybom fortæller om projektet DigDag, det digitale atlas over Danmarks historisk-administrative geografi. Arbejdet skal munde ud i etablering af en fælles historisk-geografisk database over Danmarks administrative enheder. Projektet skal skabe en geografisk-administrativ og tidslig søgeindgang til kulturhistoriske samlinger. Projektet vil desuden etablere en forskningsinfrastruktur, der kan understøtte forskning med afsæt i geografisk-administrative-historiske forhold.

Det er projektets ambition at gøre det muligt for forskere og andre interesserede at stille spørgsmål til og få svar fra DigDag, f.eks. et kort over alle jordemoderdistrikter i 1872 eller et kort, hvor alle stednavne, der er mere end 300 år, og som ender på vad eller bro er markeret.

Læs mere på projektets hjemmeside: http://www.sa.dk/content/dk/forskning_og_udvikling/udviklingsprojekter/digdag