Spela rouletten gratis

  1. Slot Casino Gratis Spel: Över 50 olika mjukvaruleverantörer levererar slots på Cobra Casino, och spelare får njuta av det bästa och senaste inom online slots av anmärkningsvärda och berömda slotleverantörer.
  2. Tips För Att Vinna På Kasinot - Att spela på resande fot låter dig inte missa de hetaste kampanjerna.
  3. Slots På Olicensierade Kasinon: Eastern Emeralds är en spelautomat från Quickspin.

Bästa pokerbjudanden

Vilken Sannolikhet Är Att Vinna I Bingo
Lokalbefolkningen respekterar dessa magiska varelser.
Hur Hämtar Du Kasinospel Gratis
Många tror att det är olagligt att spela hos casinon som inte har spellicens från Spelinspektionen men detta är felaktigt.
Ett annat effektivt sätt att locka nya spelare är att ge en välkomstbonus med ett högt maximum.

Råd för att vinna kasinot

Vad Är Instruktionerna För Att Spela Med Online-Tärningar
Age of DaVinci-spelautomaten är mycket populär bland NetGaming-spelare.
Vilket Är Det Mest Vridna Numret I Roulette
Det finns en gratissnurrbonus som innehåller användningen av Sticky Wilds, annars saknar det ett riktigt djup i funktioner.
Var Kan Jag Hitta De Nya Gratis Online-Slotsen

Efterårsprogram 2011 « Arkivforeningen

Efterårsprogram 2011

Så kan Arkivforeningens efterårsprogram læses i sin helhed. Vi beklager at det først er faldet på plads nu.

Arkivforeningens efterårsprogram 2011

Dansk fagbevægelses historie frem til 1950 – fra arbejdets perspektiv

v/lektor, dr.phil. Knud Knudsen, Aalborg Universitet
Tirsdag den 20. september 2011 kl. 17.00-19.30
Frederiksberg Rådhus.

Foredraget blev desværre aflyst pga. for få tilmeldinger

Næppe nogen anden samfundsklasse herhjemme har udvist en sådan historisk sans som arbejderne, skrev museumsinspektør Yde Andersen sidst i 1950’erne i en artikel, hvor han præsenterede den store indsamling af erindringsoptegnelser fra arbejdere og håndværkere, som Nationalmuseet netop da havde stået for.

I sit foredrag vil Knud Knudsen forsøge at sige noget om denne ”historiske sans” og historieskrivningen om arbejderbevægelsen. Hvordan kan de fortællinger om arbejdet og arbejdslivets udvikling, som arbejdere og håndværkere selv fortalte i Nationalmuseets erindringer, inddrages i historieskrivningen om arbejderbevægelsens historie.

Det vil primært være dansk fagbevægelses historie, der her belyses. Hvilke billeder af arbejderbevægelsens/fagbevægelsens historie tegner sig, når vi forsøger at indarbejde arbejdernes egne fortællinger i den store historie om dansk fagbevægelse?

Det er spørgsmål, som Knud Knudsen vil forsøge at besvare med udgangspunkt i hans bog om Dansk fagbevægelses historie frem til 1950 – fra arbejdets perspektiv fra 2011.

 

Digitalisering – hvorfor, hvordan og hvad?

Seminar om digitalisering af den arkivalske kulturarv

Tirsdag den 25. oktober 2011 kl. 09.10-16.20.
Frederiksberg Rådhus, Festsalen, Frederiksberg

Der er i disse år et øget fokus på, at kulturarven skal gøres bredt tilgængelige for alle, både interesserede borgere, forskerne, elever og studerende på uddannelsesinstitutioner m.v. Kulturarvens vældige fysiske omfang kan dog være en udfordring for den, der vil bruge et foto, et arkivalie eller en museumsgenstand. Hvordan finder jeg det, jeg leder efter? Og visse kulturarvsgenstande kan være for skrøbelige til at udlåne. Det kan betyde, at kulturarven reelt kun bliver tilgængelig for en lille gruppe af personer.

Her kan en digital formidling være med til at gøre kulturarven tilgængelig for en større kreds af personer. Digitalisering af kulturarven rejser imidlertid en række problemstillinger og udfordringer. Hvilke kulturarvsgenstande skal prioriteres, når institutionens samlinger skal digitaliseres? Hvordan skal arkivalier og fotos digitaliseres og lagres? Hvordan gør man det digitaliseret materiale tilgængeligt og får det formidlet til andre end arkivets faste kunder? Hvad må man digitalisere uden at komme i konflikt med persondatalov og ophavsretslov? Og hvad skal arkiverne lave, når alt er digitaliseret?

Arkivforeningen og Frederiksberg Stadsarkiv afholder et heldagsseminar om digitalisering af den arkivalske kulturarv. Se hele programmet: http://arkivforeningen.dk/seminarer/digitalisering/

 

DigDag

 – det digitale atlas over Danmarks historisk-administrative geografi

v/projektleder Nis B. Maybom, Statens Arkiver
Tirsdag den 15. november 2011 kl. 17.00-19.30
Rigsarkivet, Harsdorffsalen, Tøjhusgade 1, København K

Projektleder Nis B. Maybom fortæller om projektet DigDag, det digitale atlas over Danmarks historisk-administrative geografi. Arbejdet skal munde ud i etablering af en fælles historisk-geografisk database over Danmarks administrative enheder. Projektet skal skabe en geografisk-administrativ og tidslig søgeindgang til kulturhistoriske samlinger. Projektet vil desuden etablere en forskningsinfrastruktur, der kan understøtte forskning med afsæt i geografisk-administrative-historiske forhold.

Det er projektets ambition at gøre det muligt for forskere og andre interesserede at stille spørgsmål til og få svar fra DigDag, f.eks. et kort over alle jordemoderdistrikter i 1872 eller et kort, hvor alle stednavne, der er mere end 300 år, og som ender på vad eller bro er markeret.

Læs mere på projektets hjemmeside: http://www.sa.dk/content/dk/forskning_og_udvikling/udviklingsprojekter/digdag

 

Kampen om bybilledet

 – dansk sanerings- og byfornyelsespolitik 1939-83

v/ph.d.-studerende Kristian Buhl Thomsen, Dansk Center for Byhistorie og Aarhus Universitet
Onsdag den 18. januar 2012 kl. 17-19.30
Rigsarkivet, Kalvebod Brygge 32, København V

Hvad fik i 1960’erne modernistisk tænkende politikere og planlæggere til at foreslå en nedrivning af det københavnske Vesterbro for at gøre plads til kontorhøjhuse og en ny motorvejsforbindelse? Og hvad var på samme tid det ledende i århusianske planer om totale saneringer og massivt nybyggeri i Århus’ allerældste kvarterer?

Dette foredrag er fortællingen om, hvordan dansk saneringspolitik blev etableret i 1939 for at komme tidens dårlige boligforhold til liv, men også om hvordan politikken blev brugt til at skabe plads til nye byfunktioner og trafikale løsninger.

Det er samtidig fortællingen om ideologiske kampe og kritik fra grupper, der ville værne om dødsdømte kvarterers kulturhistoriske værdi. I 1940’erne kæmpede museumsfolk f.eks. for en redning af den københavnske møntmestergård i Borgergade, og fra 1960’erne til 1980’erne kæmpede slumstormere og bz’ere for retten til de københavnske brokvarterer. Kampene resulterede i 1983 i et ideologisk skift i form af en ny byfornyelseslovgivning, der siden har lagt op til bygningsforbedringer og udnyttelse af potentialer i det bestående bybillede.

Læs mere på Kristian Buhl Thomsens forskerhjemmeside: http://byhistorie.dk/saneringspolitik/