Referat fra generalforsamlingen 2017

Nu kan du finde referat og bilag fra generalforsamlingen 2017

Link til siden med referater ->

Link til liste med bestyrelsens medlemmer ->

Billeder fra 3. maj 2017

I forbindelse med arrangementet og årets generalforsamling d. 3. maj 2017 markerede vi at det i år er 100 år siden foreningen blev stiftet.

Fotografier fra aftenen kan nu ses på foreningens Facebook-side ->

 

Næste arrangement: To historier om Nørrebros indvandringshistorie + generalforsamling 2017

To historier om Nørrebros indvandringshistorie

v/professor, dr.phil. Garbi Schmidt, Roskilde Universitet
Onsdag d. 3. maj 2017 kl. 17.00
Rigsarkivet, Harsdorffsalen, Tøjhusgade 1, København K
OBS: efterfølgende generalforsamling

Nørrebros indvandringshistorie strækker sig fra svenske tjenestepiger, russisk-jødiske flygtninge over tyske krigsflygtninge og tyrkiske og pakistanske gæstearbejdere til nutiden, hvor Nørrebro både fejres og fordømmes som Københavns fremmeste indvandrerkvarter.

– Hvilke roller har indvandrere spillet i kvarteret igennem tiden? Hvem var de, både som grupper og individer? Hvordan spillede indvandring sammen med den fortælling om Nørrebro, som er blevet udviklet og genskabt gennem tiden? I hvilke perioder har indvandrerne været synlige, og i hvilke perioder er de knapt blevet bemærket – selvom de har været der?

Garbi Schmidt har skrevet disputats om Nørrebros indvandringshistorie (1885-2010), og vil fortælle om sin brug af arkivalier i sit  arbejde.
Derudover vil hun fortælle om, hvordan hun brugte arkivmateriale i arbejdet med den historiske roman ’Ebba’, som omhandler København i perioden 1895-1919.
Der vil således også være fokus på arbejdet med to meget forskellige genrer (som dog kan inspirere hinanden), hvor arkiver kan give både stof og inspiration.

Læs resten af indlægget…

Call for Papers

Da vores gamle forening fylder 100 år i 2017, indbød vi til at idemøde efter sidste generalforsamling, så vi kunne overveje, hvordan vi skulle markere jubilæet. Der kom flere ideer, som blev diskuteret, før vi i arbejdsgruppen valgte at støtte et forslag om at udgive en bog. Forslaget gik ud på at indhente bidrag fra førende interessenter og eksperter til en antologi om digital forvaltning og arkiver.

Det er vores håb, at bogen vil tage tråden op fra vore tidligere udgivelse At vogte kulturarven eller at slette alle spor, og markere 100-året på behørig vis.

Har du lyst til at bidrage til antologien, der efter planen skal udkomme i efteråret 2017, så kontakt redaktionsgruppen hurtigst muligt, og senest 15. oktober.

Læs resten af indlægget…

Arkivforeningen fylder 100 år i 2017

Siden stiftelsen i 1917 har foreningen været et diskussionssted for arkivarer, historikere og andre med interesse for bevaringen af kilderne til Danmarks fortid.

Arkivmiljøet i Danmark inkluderer offentlige og private arkiver, professionelle, frivillige, forskere og brugere, eksperter i gamle papirer og nye data, samt mange andre.

Til næste år vil vi gerne markere 100-året på en måde, der inkluderer så mange som muligt fra den danske arkivverden.

Vi vil derfor gerne invitere alle medlemmer og andre arkiv-interessenter til at sende forslag og ideer til os, så vi sammen kan finde den bedste måde fejre foreningen på. Desuden vil vi holde et arbejdsgruppemøde for interesserede, der ønsker at medvirke til at finde den bedste ide, og udføre den i praksis.

Læs resten af indlægget…

Næste arrangement og årets generalforsamling

Digitale bevaringsprocesser

v./Ph.d.-stipendiat Marianne Paasch, Aalborg Universitet
Tirsdag d. 26. april 2016, kl. 17.00
Rigsarkivet, Kalvebod Brygge 34, København V

Efterfølgende generalforsamling

Aftenens program:

kl.17: foredrag ved ph.d.-studerende Marianne Paasch, Aalborg Universitet
kl. 18.15: fælles spisning
kl. 18.45 ordinær generalforsamling

Marianne Paaschs foredrag handler om digitale bevaringsprocesser:
Hvordan digitaliseringen af information påvirker arkivdannelsen hos arkivskaber.
Arkivdannelse – hvad gemmes og på hvilke måder – er en funktion af samspillet mellem menneskelige, administrative og systemiske faktorer, der påvirker kommunale forvaltningers skabelse af information og midlertidige arkiver (administrative arkiver) til brug i deres virke i dag.

Som følge af digitaliseringen af information er det skel og den kronologiske rækkefølge, som tidligere eksisterede imellem arbejdsgange i forvaltningen (arkivskabelsen) og den senere bevarings- og kassationsproces, hvor arkiverne blev ordnet af arkivarer med henblik på bevaring for eftertiden, smeltet sammen, og bevaringsprocessen er i dag nødsaget til at være en integreret del af arkivdannelsen
Sagt på en anden måde: der skal tænkes bevaring også før informationerne er skabt.

Læs resten af indlægget…

Generalforsamling 2015

Du kan nu finde referaterne fra året generalforsamling på hjemmesiden ->

Generalforsamlingen 2014

Du kan nu finde referat mm. fra årets generalforsamling på hjemmesiden
Referater ->

Næste arrangement og årets generalforsamling

Dansk korruptionshistorie

– korruption og embedsetik i den danske enevældige forvaltning

v/ Mette Frisk-Jensen
tirsdag 8. april 2014, kl. 17.00 – 18.30
Rigsarkivet, Kalvebod Brygge 32, København V.

med efterfølgende Generalforsamling kl 19.00
Hent dagsorden (pdf-fil) ->

Danmark er i nutiden kendt som intet mindre end et af verdens mindst korrupte lande, men for blot 200 år siden så situationen noget anderledes ud. Netop i begyndelsen af 1800-tallet blev et stort antal kongelige embedsmænd taget med fingrene langt nede i embedskasserne. Udviklingen faldt sammen med den økonomiske krise i Danmark i kølvandet på Englandskrigene og Statsbankerotten i 1813.

Læs resten af indlægget…

Opdatering af medlemmernes e-mail oplysninger

Får du ikke længere mail fra foreningen med oplysninger om næste arrangement, kan det være fordi vi mangler din nye mail-adresse.

Vi opfordre alle til at huske at indformere os om ændring af e-mail-adresse.

Send en mail til foreningens kasserer med aktuelle kontaktoplysninger, hvis du synes det er længe siden du har hørt fra os.

Foreningens kasserer Michael Boel Winther: Michael.Boel.Winther@egekom.dk

Næste indlæg »